Læringssynet bag læringsstile

Jeg vil gerne kommentere Boströms og Lassens indlæg (Folkeskolen nummer 41), der omhandler læringsstile og konstruktivisme. Det centrale for mig er en diskussion af det læringssyn, der ligger bag teorien om læringsstile. Mit ærinde i forbindelse med interviewet i nummer 37 var at sætte fokus på dette læringssyn.

Ifølge konstruktivistiske teorier er læring en aktiv og intentionel proces. Intentionalitet betyder, at individet målretter sig mod verden og på baggrund af denne intentionalitet konstruerer viden. Det betyder, at viden forstås som en tolkning eller en konstruktion, der ikke har direkte relation til verden. Rita Dunns teori bygger ikke på individets intentionalitet eller konstruktion. Dunn definerer en læringsstil som: »Den måde, hvorpå hvert enkelt individ bedst kan koncentrere sig om, behandle samt huske ny og svær information«. Det indikerer, at Dunn betragter læring som informationsbehandling.

Behandling af information er ikke en konstruktion, der baserer sig på individets intentionalitet. Derfor kan informationsbehandling ikke betegnes som en konstruktivistisk tilgang. Det skyldes, at viden ifølge teorien om informationsbehandling tilegnes gennem behandling af information, der kommer udefra, mens viden ifølge konstruktivismen konstrueres med baggrund i en intentionalitet, der kommer indefra.

Det er væsentligt at være bevidst om, hvilket læringssyn Dunns forskningsresultater baserer sig på. Meget tyder på, at hun opfatter læring som informationsbehandling. Det giver sig til udtryk i, at hun blandt andet har undersøgt, hvor meget elever kan huske eller genkende efter et foredrag. Denne forståelse af læring resulterer i bestemte former for undervisning, hvor elever eksempelvis træner i at huske og genkende ord.

Dette står i skarp modsætning til konstruktivistiske metoder, der lægger vægt på, at man tager udgangspunkt i situationer, der udgør problemer for eleverne, og dermed tager udgangspunkt i deres intentionalitet. At huske eller genkende er ikke konstruktion af viden. Derfor vil jeg argumentere for, at en elevs læringsstilspræference ikke - som Boström og Lassen skriver - er en forudsætning for at konstruere viden, men en forudsætning for at behandle information. Det er en afgørende forskel.

Det er denne diskussion, jeg byder velkommen. Hvilket læringssyn ligger bag teorien om læringsstile? Hvordan forstås viden, og hvordan opfattes læring? Hvis teorien om læringsstile som påstået udgør en konstruktivistisk teori, hvad gør da teorien konstruktivistisk?