Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Læringsmålstyringens fiasko - håndvask, røgslør og Sorteper

Så står kontorchef i undervisningsministeriet, Anders Andersen, også ved håndvasken.

Lasse Bak Sørensen
6 kommentarer
18. februar 2016, kl. 00:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Det er vigtigt at se grundigt på, hvordan Andreas Rasch-Christensen og nu også Anders Andersen vasker hænder. Det er ret behændigt. De slipper af med skidtet på denne måde:

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

De prøver at stoppe den substantielle kritik af den læringsmålstyrede undervisning ved at flytte vores fokus til et relativt ufarligt hjørne: Var det individuelle læringsmål eller klassens læringsmål for det enkelte undervisningsforløb? Når vi alle sammen taler om, hvem, som har misforstået noget i den forbindelse, glemmer vi nok det allervigtigste, at læringsmålstyret undervisning også uden individuelle læringsmål er:

- praktisk uigennemførlig (antallet af læringsmål tælles alligevel i hundreder og tegnene i tusinder)

- en pædagogisk katastrofal spændetrøje for undervisningen.

Når jeg skriver nedenstående om individuelle læringsmål, (som selvfølgelig også er vigtige og har kostet en hulens masse penge) er jeg helt på det rene med, at der kan være en fare for, at jeg bidrager til at illusionsnummeret lykkes.

Anders Andersen skriver:

"Læreren er ikke forpligtet til at sætte individuelle mål for hver enkelt elev. Det er en misforståelse, hvis lærere og skoleledere tror det." (...)"Vi er rigtigt kede af, hvis det er den misforståelse, der opbygges blandt lærere og ledere, når man hører vores læringskonsulenter fortælle. Sådan er det ikke, og det er meget vigtigt at sige", lyder det fra kontorchef i Undervisningsministeriet Anders Andersen. Han vil ikke gætte på, hvordan lærere eller ledere har fået den opfattelse, men det er vigtigt for ham at fjerne misforståelsen."Tanken i vejledningen om læringsmålstyret undervisning er, at læreren med udgangspunkt i Fælles Mål opstiller læringsmål for undervisningsforløbet og klassen - og ikke for den enkelte lektion og for den enkelte elev".

Anders Andersen vil ikke gætte på, hvor lærere eller ledere har fået den opfattelse fra, at de skal opstille læringsmål for den enkelte lektion og for den enkelte elev.

Hvor den opfattelse stammer fra, vil jeg gerne gætte på:

Kunne det være udbyderne af de digitale læringsplatforme, som har misforstået noget? På minuddannelse.dk skal alle lærere først vælge, hvilken "læringsmåltype", de vil formulere. Skal det være "fagligt eller alsidigt"? Når læreren har formuleret målet, bliver han/hun bedt om at vælge, "HVILKE ELEVER DER SKAL HAVE LÆRINGSMÅLET". Skal vi tage den igen, eller er det nok, at det er skrevet med versaler.

Lad os droppe ironien. Minuddannelse.dk og de andre digitale læringsplatforme har selvfølgelig udført et bestillingsarbejde, fulgt retningslinjerne, så godt de kan. Måske har de læst undervisningsministeriets vejledning i læringsmålstyret undervisning, hvor der står:

"Opstilling af læringsmål sker både ud fra den samlede læreplan og ud fra en vurdering af elevernes forudsætninger. Opstilling af mål er også altid et valg, hvor der prioriteres. Noget udpeges og andet vælges fra. I den proces indgår lærerens vurdering af, hvad eleverne allerede kan i forhold til de valgte mål, og på det grundlag tydeliggøres det, hvad det nye, de skal lære, er."

Elevernes forudsætninger er vel ikke ens, så opstillingen af mål, må vel nødvendigvis være individuel? Og hvad med tegnene på elevernes succes med at indfrie læringsmålene, de må vel også skulle tolkes individuelt?

Måske har minuddannelse.dk og UCC konsulenterne også læst denne formulering i vejledningen for LMSU:

"Når læringsmålene er klare og tydelige for eleverne, inviterer det eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås og i vurderingen af, om målene er nået. Dermed bliver eleverne aktivt engageret i deres egen læreproces. Det understøtter også udviklingen af elevernes læringskompetence, idet eleverne får skærpet opmærksomhed på deres egne læringsmål og på deres eget læringsudbytte."

Eller:

"Målene skal gennem undervisningsforløbet gentages og genformuleres i forhold til konkrete læringsaktiviteter og elever, sådan at alle elever holder fokus på, hvad deres næste skridt er på vejen mod at nå læringsmålene."

Eller:

"Lærerens viden om elevernes forudsætninger kan også etableres gennem indledende mindre aktiviteter og opgaver, som er knyttet til forløbet. Det afgørende er, at læringsmålene formes ud fra den formative vurdering. Det er forudsætningen for, at der kan formuleres mål, som giver alle elever passende læringsudfordringer."

http://www.emu.dk/sites/default/files/L%C3%A6ringsm%C3%A5lstyret%20undervisning%20i%20folkeskolen_vejledning.pdf

Hvor mange citater skal der til for at dokumentere, at misforståelsen ikke var en misforståelse, men en lydig tilpasning til beslutninger taget på højeste niveau?

Andreas Rasch-Christensen og Anders Andersen, gider I ikke godt lade være med at vaske hænder, lægge røgslør eller sende Sorteper og aben videre. Det er uskønt og belastende for lærernes tillid til dem, der skal lede og inspirere os. Gå ind i den substantielle diskussion af den læringsmålstyrede undervisning. Er den praktisk gennemførlig og endnu vigtigere, fremmer eller skader den elevernes læring og dannelse i folkeskolen?

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læringsmålstyringens fiasko - håndvask, røgslør og Sorteper

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS