Lærertæv og inklusion - en del af statistikken...

Jeg var heldig, for jeg fik hverken fysiske eller psykiske mén. Så heldige er alle vores kolleger ikke. Tallene taler sit eget sprog, antallet af angreb på lærere er eksploderet gevaldigt - og ja, groft sagt er der en ligefrem sammenhæng mellem inklusionseksperimentet og forekomsten af vold mod lærere.

Eksperimentet har medført, at der generelt ikke er den støtte til elever med særlige behov, som de har brug for - og da disse elever er placeret i almenskolen og går med almenelever opleves der også voldsomme fysiske konflikter mellem inkluderede elever og andre elever.

Det er dybt frustrerende at opleve elever, der brænder helt sammen i ekstrem vrede og hidsighed, hvor de mister kontrollen over sig selv. Det er professionelt utilfredsstillende, at disse elever ikke tilbydes den hjælp, der vil være bedst for dem, og det er urimeligt at andre elever og lærere udsættes for fysiske overgreb.

Vi ved, at der findes klasser og skoler, hvor halsgreb, spark, slag og skub hører til dagens (u)orden. Det kan heller ikke komme som en væsentlig overraskelse, at det er en mindre gruppe af elever, der er fysisk udadreagerende - og desværre kommer det nok ikke som en nyhed fra Himlen, at indsatsen fra skole og ledelse, sjældent er kontant, effektiv eller konsekvent.

Den udadreagerende elev får måske en tur hjem resten af dagen - og fornøjelsen af en håndfuld samtaler - og i mellemtiden fastholdes eleven i dagligdagen i normalklassen, så ofrene skal gå op og ned af deres overfaldsmænd i hverdagen.

Ja - jeg kender godt alle de pædagogiske og økonomiske argumenter for at fastholde elever i fællesskabet og arbejde systemisk osv. osv. Det er fine ord - men det ændrer ikke på, at det ikke virker hurtigt, at andre elever og lærere fortsat udsættes for overfald mens “behandlingen” foregår.

En anden løsning er at bruge flere penge på lærere og pædagoger og lavere klassekvotient. Det ved vi virker - men det kommer nok ikke til ske….