Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Lærerstuderende i praksissamarbejde med folkeskolen

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen er der meget af. Det er befordrende for forståelsen i en professionsuddannelse, at praksis (næsten) altid er en del af det faglige indhold, og det giver altid gode samtaler, når undervisningen på læreruddannelsen kan afprøves i en skolehverdag. Det fik danskholdet 21.4 testet en fredag i oktober.Det blev en god dag. Fyldt med faglighed, fine samtaler, et passede antal konflikter, frikvartersdialoger, spisetider, oprydning, kopiering og masser af pædagogik og pædagogisk praksis ude i virkeligheden.

Bodil Christensen
Bodil Christensen Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg og anmelder
Start debatten
1. oktober 2021, kl. 15:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerstuderende i praksissamarbejde med folkeskolen

Bodil Christensen. Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg, Professionshøjskolen UCN. Master i Børnelitteratur. Efterskolelærer gennem mange år. Litteraturlæser og underviser i dansk

Praksissamarbejde mellem læreruddannelsen og folkeskolen er der meget af. Det er befordrende for forståelsen i en professionsuddannelse, at praksis (næsten) altid er en del af det faglige indhold, og det giver altid gode samtaler, når undervisningen på læreruddannelsen kan afprøves i en skolehverdag. Det fik danskholdet 21.4 testet en fredag i oktober.

”Hvis du møder en bjørn” er en fremragende (og helt ny) billedbog. Bogen er skrevet af finlandssvenske Maline Kivelä og danske Martin Glaz Serup. Den er illustreret af Linda Bondestam (der også tegnet ”Dyr som ingen andre har set”, der vandt Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris 2016). Det kan være en nyttig bog, hvis man nu møder en bjørn, så skal man blot huske:

”Løb ikke, for bjørnen er hurtigere end dig”.

”Svøm ikke, for bjørnen svømmer hurtigere end dig.”

”Klatr ikke op i noget, for bjørnen er bedre til at klatre end dig.”

Og så kommer det meget lidt opmuntrende: ”Men du kan jo spille lidt på din tablet, for det er du nok bedre til end bjørnen.”

Der kommer flere gode bjørneråd, man kan selv finde på flere, og det blev der arbejdet med på mange niveauer i dagens undervisning. Bøger, hvor teksten samarbejder med billeder er fantastisk gode at bruge i undervisningen. Man må nærlæse teksten, hvis man skal sætte billeder til, og man må nærlæse billederne, hvis man skal skrive teksten til en billedserie.

Det er seks uger siden at første årgang på Læreruddannelsen i Aalborg begyndte på studiet, så det har været en udfordring at planlægge – og ikke mindst at gennemføre dagens undervisning.

Der er danskfaglige udfordringer, men der er også mange udfordringer i forhold til klasseledelse og relationsdannelse.

Danskdidaktisk blev der arbejde med i en billedbog. Så blev der talt om billeder og tekst, og herefter blev der givet mange og kreative opgaver.

Retningslinjerne for dagens undervisning lød sådan:

”Dagen skal (gerne) indeholde

1. en danskfaglig stafet

2. et postløb, hvor der er fokus på komposition i en fortælling (brug evt. billeder!, der skal sættes i en rigtig rækkefølge?)

3. en brainbreak

4. et gruppearbejde, hvor der skal leveres et produkt (en billedbog)

5. en fælles formidling af en bog

6. en ganske kort evaluering”

Dagen begyndte med morgensang, så gik dagen i gang. Det er fantastisk dejligt, at de overskuelige 0. – 6. klasses skoler i Horne og Tornby altid står klar til at være værter for nye og nyere lærerstuderende. Lærerne er altid hjælpsomme, og heldigvis tør de overlade ”deres” elever til studerende.

Det blev en god dag. Fyldt med faglighed, fine samtaler, et passede antal konflikter, frikvartersdialoger, spisetider, oprydning, kopiering og masser af pædagogik og pædagogisk praksis ude i virkeligheden.

P..S: Og så var der gratis kaffe hele dagen. Og rundstykker. Så kan det ikke gå galt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende i praksissamarbejde med folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS