Lærernes skyld

I en kommentar i Folkeskolen, nummer 28/29, kritiserer Bruno Jerup den ny læreruddannelse for ikke at leve op til løftet om en god og tidssvarende uddannelse. Det er Bruno Jerup og hans partifæller i Enhedslisten nu alene om at mene.

Med det politiske forlig om læreruddannelsen, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten stemte for, er rammerne skabt for en tiltrængt opstramning af fagligheden og et kvalitetsløft, der igen skal gøre det sjovt at være lærer i Danmark, og det skal igen være sjovt og udbytterigt at være elev i den danske folkeskole. Tilsyneladende vil Enhedslisten som det eneste parti i Folketinget ikke gøre op med, at børnene spilder masser af kostbar skoletid, blandt andet fordi deres lærere ikke har de fornødne faglige kvalifikationer.

I stedet for en effektivisering og opstramning af læreruddannelsen havde Enhedslisten hellere set en forlængelse af uddannelsen ud over de fire år og en opprioritering af de pædagogiske og psykologiske fag. For det første ønsker forligspartierne at benytte ressourcerne på efteruddannelse frem for en forlængelse af læreruddannelsen, og for det andet er vægtningen af de pædagogiske og psykologiske fag tilstrækkelig – navnlig, hvis man gider at møde til timerne.

Fremtidens læreruddannelse vil koncentrere sig om de fire liniefag for at styrke den faglige tyngde. Den hidtidige læreruddannelse har sigtet mod, at en lærer i princippet skal kunne undervise i samtlige 17 fag på alle skolens ti klassetrin. Det er selvfølgelig ikke muligt.

Med forliget bliver dansk eller matematik obligatorisk, men derudover kan den lærerstuderende selv vælge sine tre øvrige liniefag nogenlunde frit. I fremtidens folkeskole skal eleverne kun undervises af lærere, som har forstand på dét, de underviser i. Reformen af læreruddannelsen indebærer altså, at vore børn ikke mere udsættes for ufaglært arbejdskraft. Det vil være et kvalitetsløft af dimensioner.

Læreruddannelsen får derudover en tiltrængt opstramning med flere lektioner, mere praktik og mødepligt i store dele af uddannelsen. Det skal nemlig være slut med de halv- eller næsten heltomme klasser på seminarierne. Det bliver ikke længere muligt at glide automatisk gennem læreruddannelsen og ud i den danske folkeskole uden selv at gøre en aktiv og interesseret indsats.

Fra konservativ side lægger vi derfor vægt på de dele af den politiske aftale om læreruddannelsen, som går til angreb på slapheden, tidsspildet og den svage indsats. Nogle seminarier er selvsagt mere kritisable end andre, men det er hævet over enhver tvivl, at det på alle 18 seminarier er muligt at få væsentligt mere udbytte af tiden.

En nødvendig forudsætning for, at lærergerningen igen kan blive respekteret i befolkningen, er, at lærerne virkelig kan deres stof og er i stand til at lære fra sig. Reformen af læreruddannelsen er derfor i lærernes egen interesse.

Respekten for lærergerningen kommer jo ikke af sig selv. Den kommer først den dag, hvor spørgsmålet: 'What did you learn in school today' besvares af begejstrede unger, som fortæller om spændende timer, spændende opgaver og ny viden.

Frank Dahlgaard

uddannelsespolitisk ordfører

Det Konservative Folkeparti