Lærerne skal være endnu klogere

Det er langtfra første gang, at spørgsmålet om lærernes uddannelse og mulighed for efteruddannelse sættes på dagsordenen. Lige nu sidder de lærerstuderende sammen med Danmarks Lærerforening og en række andre i en gruppe for at finde columbusægget for læreruddannelsen. Men uanset hvordan det ender, bør lærernes efteruddannelse prioriteres.

For det går desværre den forkerte vej. Efteruddannelse for lærerne har nærmest været i total lockdown i 2020. Men også før pandemien viste en undersøgelse en tilbagegang.

Efteruddannelse sat i stå af corona

Ved årets overenskomstforhandlinger tog DLF og KL det så op - og nåede et museskridt: Der skal indhentes viden om behov og muligheder for kompetenceudvikling. Ikke et kæmpeskridt!

Ret til efteruddannelse har været diskuteret i årevis, og livslang læring er for længst blevet en floskel, fordi en enkelt basisuddannelse ikke rækker hele livet.

Der er mange gode grunde til at satse på rigelig efteruddannelse. Blandt andet at det fastholder lærerne i folkeskolen og gør lærerlivet rigere. Det giver også respekt. En lærer, som hviler i sin faglighed og kan kommunikere den, skaber anerkendelse blandt både elever og forældre.

Men arbejdsgiverne i kommunerne ser desværre ikke ud til at gå højt op i uddannelse. Efterhånden er op til 15-18 procent af underviserne i folkeskolen ikke læreruddannet. Mon forældrene, der skal sende deres børn i kommunens skoler, er klar over det?

I år er kommunalvalgår. Så snart vi kommer ud af kløerne på corona, er der plads til nye temaer. At befolke skolerne med uddannede lærere, som får mulighed for at holde sig fagligt ajour via videre- og efteruddannelse, er et oplagt krav i den kommunale valgkamp. Det kan kun gå for langsomt.