Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lærerne og efteruddannelse

Thorkild Borup-Jensen
Start debatten
6. juni 1997, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Gymnasielærere bliver misundelige, når de hører om folkeskolelæreres mulighed for løbende efteruddannelse. Med god grund betragter lærerne i den skole, der lægger grunden til elevernes videre færd gennem livet, det som en selvfølgelig og velerhvervet ret, at de på den måde har lejlighed til at få ny inspiration og viden. Det er også fint, at efteruddannelsen kan foregå på mange forskellige måder og under forskellige forudsætninger. Principperne for decentralisering og markedsøkonomi har sat sig igennem.

Folkeskolen nr. 23 1997

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Alligevel gør den udviklings konsekvenser mig betænkelig. Jeg taler af erfaring, men også, indrømmet, som en impliceret part, når jeg nu henvender mig til skolemyndighederne, ikke mindst skoleinspektørerne. Henvendelsen spidser sig til i to modsætningspar, da talen må være kost. Altså:

Lokal-central efteruddannelse. Der er indlysende grunde til, at efteruddannelse foregår lokalt. Økonomi, tid, skema, særlige behov, den enkelte skoles og kommunes pædagogiske linje. Men der er sandelig også gode grunde til, at efteruddannelsen for en stor dels vedkommende fortsat foregår på Lærerhøjskolen. Lærernes valgmuligheder, det vil sige de faglig-pædagogiske tilbud, er flere; fundamentet for disse tilbud er ofte nok så solidt, og det indbyggede perspektiv nok så langsigtet - altså sammenholdt med lokalkursernes. Og muligheden for en faglig-pædagogisk oplivelse og opløftelse er et af den centrale efteruddannelses kendetegn.

Hvad inspirationsmuligheden angår, også mellem deltagerne indbyrdes, er det vigtigt at fastholde højskoletanken. På et centralt efteruddannelseskursus kan deltagerne sætte hinanden fri, hvor de på et lokalt kursus ofte holder hinanden fast under forhåndsforventningens åg. Kære skoleinspektører, giv i højere grad jeres lærere mulighed for at vælge den efteruddannelse, de selv af hjertet ønsker! Jo, jeg kender godt jeres indvendinger, men prøv at se sagen fra andre sider også.

Akut - langsigtet efteruddannelse. Mediedebat og deraf affødte forældrekrav om mere læseindlæring, matematik, edb og så videre afføder omgående initiativer på efteruddannelsesområdet. Sådan skal det også være. Men det er altså ikke tilstrækkeligt med pædagogisk ambulancetjeneste, heller ikke på de nævnte områder. For at styrke det pædagogiske helbred, den almene sundhedstilstand, er det vigtigt at se og sætte disse akutte problemer i en større sammenhæng. Hvilket på ny er et vink om den centrale efteruddannelses livsnødvendighed. Kære skoleinspektører, tænk også langsigtet!

Thorkild Borup Jensen

docent i dansk litteratur

Danmarks Lærerhøjskole

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne og efteruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS