Lærerne kan sagtens undervise specialbørn

På forsiden af Poltiken 8.2. bliver hele den danske befolkning misinformeret om, at ”lærere ved for lidt om specialbørn”. Og i den misinformation ligger der en tydelig og lydelig bebrejdelse mod lærerne for, at de ikke er dygtige nok til at røgte deres hverv i folkeskolen. Formanden for Skole og Forældre følger bebrejdelserne op med en beklagelse af, at ”der er langt mellem de lærere, der er rigtigt dygtige til at kunne rumme eleverne i normalklasserne”. Og så undrer det formanden, at ”man har vedtaget en lov, inden man har sikret en efteruddannelse af lærerne”.

Imidlertid er det slet ikke sikkert, at folkeskolens lærere faktisk ved for lidt om specialbørn. Folkeskolens lærere har lige siden der i folkeskolen i sin tid blev indført noget, der hed specialklasser, været fuldt kompetente til at undervise specialbørn. Og det er folkeskolens lærere selvfølgelig stadig.

Problemet er, at tåbelige og i undervisningsmæssig henseende temmelig uvidende politikere sidder i deres elfenbenstårn langt fra skolen og bestemmer, at alle – eller næsten alle – specialkrævende børn ikke længere skal have en for dem helt nødvendig hjælp. I stedet for skal sådanne børn mases ind i de normalklasser, hvor alle altid har vidst, og hvor alle selvfølgelig stadig ved, at sådanne børn netop ikke kan følge med i undervisningen. Det er jo derfor, at de er specialhjælpkrævende. Og for at frigøre sig for kritik af et så rabiat overgreb mod en svag og sårbar del af befolkningen, så slynger man bare en skør og tåbelig bemærkning ud om, at så skal de lærere, hvis hovederhverv er at undervise normaltbegavede eleverne i de forhenværende normalklasser eller at undervise specialbørn i specialklasser, min sandten til at undervise specialbørnene samtidig med, at de skal undervise normaltbegavede børn på højt niveau.

Og så lader man bare som om, at sådanne lærere selvfølgelig stadig bør kunne klare at undervise specialbørnene samtidig med at lærerne i sædvanligt omfang skal undervise de bogligt dygtige og, for at det ikke skal være løgn, også de bogligt svage. Og så kan de tanketomme politikere da ikke forstå, at det ikke er muligt for en folkeskolelærer, at gå ind i en klasse og undervise de dygtige på fuldtid, samtidig med at han underviser de bogligt svage også på fuldtid og samtidig med, at han også underviser og behandler de specialkrævende elever også på fuldtid. Jo, selvfølgelig forstår politikerne det umulige i det, de har sat i gang. Men de er bare nødt til over for befolkningen at lade som om, at det er lærerne der er uduelige til deres job, og at det hele bare kan løses, hvis de uduelige lærere ellers kunne bevæge sig hen til nogen, der ved noget, for dér at blive efteruddannede. Og det kan lærerne ikke. For der er ingen, der aner noget om, hvordan sådan noget gøres.

I Deadline vist nok d. 8.2. var der en meget klog dame, der gik for at være ekspert i ekstrem rummelighed, der til beroligelse for politikerne og offentligheden hævdede, at disse uhåndterlige sammenmiksede klasser faktisk var de bedste fora for indlæring. Jo, for når psykisk syge, bogligt svage, bogligt dygtige sammen med dem, hvis opgave er at udnytte de diverse situationer til at udøve forstyrrende adfærd, sidder sammen i en rumlende kaotisk bunke, ”så opstår der læring”. Så langt er man altså nu kommet, at man er nødt til at betragte fænomenet læring som noget, der indtræder helt automatisk, når bare elevforsamlingerne er allermest kaotiske og uunderviselige. En fantastisk nyttig forskning til beroligelse for alle skoleødelæggere.

Og når Skole og Forældre virkelig undrer sig over, hvorfor regeringen har vedtaget en lov, inden man har sikret en efteruddannelse af lærerne, så er svaret på forundringen ganske simpelt, at hvis man skulle vente på sådan noget, så ville man aldrig have fået loven vedtaget. For en sådan efteruddannelse eksisterer simpelt hen ikke. Og den kommer heller ikke til at eksistere.