Læreren som forvalter af en fagportal

Den snarlige kongres i Danmarks Lærerforening må efter lov 409, folkeskolereform, arbejdstidsaftale 2020 og corona rette opmærksomheden mod de pædagogiske og didaktiske ændringer, der de seneste ti år er sket i undervisningen.

Det er nu den individuelle opgaveløsning, som dominerer over klasseundervisningen og andre undervisningsformer. En udvikling, som er hjulpet godt på vej af de mest udbredte fagportaler og coronanedlukning.

Det betyder mere individualisering af undervisningen, og at mundtligheden og fællesskabet nedprioriteres.

Det betyder også nye fagdidaktiske overvejelser over undervisningsmidler og især fagportalerne. Samtidig stiller den individuelle opgaveløsning nye store krav til skolens beholdning af alsidige undervisningsmidler.

Der er sket et tab af den indflydelse, som lærerne via fagteam eller fagudvalg har haft på indkøb af undervisningsmidler. Den dyre fagportal, som ofte skal dække alle fag, beslaglægger en stor del af undervisningsmiddelkontoen og er tit det eneste aktuelle materiale for mange fag. Udviklingen fra bærer af lærerprofessionen til forvalter af en fagportal er smertefuld.

Samtidig ser vi en monopolisering af undervisningsmaterialer, som blandt andet kan teste eleverne på materialets egne faglige præmisser. Ansvaret for fagligheden flyttes dermed væk fra læreren, og det betyder en afprofessionalisering af lærerens rolle i undervisningen.

Sikre udsagn fra mine elever i 9. klasse siger, at fem år med Gyldendals fagportal hver dag i næsten alle fag med en undervisning, som er skåret over samme læst, er en pestilens.

Opmærksomheden på skolens inklusionsopgave er blevet fraværende, og inklusionsbyrden på den enkelte lærer er øget.

Her er tale om det helt store svigt ovenfra og ned. Alle vasker hænder fra minister, byråd til forvaltning. Alle forudsætninger for en vellykket inklusion er blevet svigtet. Økonomi, uddannelse, faglig støtte og skolelederens ansvar er ofte udeblevet. De fleste lærere oplever, at de står alene med ansvaret for inklusionsopgaven.

Politikere og forvaltningsfolk taler højstemt om profilskoler med en opprioritering af Stem-fagene. De taler direkte om forventningerne til et stigende behov for arbejdskraft inden for hele Stem-området.

Dermed begår de overgreb på undervisningspædagogikkens grundlæggere, som påpegede, at der kun var to slags skoler: opdragende skoler og erhvervsskoler; og det afgørende kendetegn for de første er, at de udelukkende beskæftiger sig med menneskedannelse.

Jeg forventer en kongres 2021, der holder fokus på lærernes hverdag og skolens aktuelle pædagogiske udvikling.