Lærere skal igen have tid til at rette opgaver

I dag ligger u-rettede kopiark i elevernes skuffer eller sammenkrøllede i skoletaskerne. Arbejdsbøger har ingen tegn på, at læreren har set, hvordan eleven har løst opgaven.

Med lov 409, som afsluttede lockouten af folkeskolens lærere, blev flere lektioner indført og forberedelsestiden reduceret. Ikke alene gik det ud over lærerens tid til at forberede undervisning, men også tiden til at rette elevers opgaver og arbejdshæfter.

Det er alvorligt, for lærerens personlige feedback er en af de vigtigste motivationer for eleven til at være i læring. Hvor mange opgaver har en elev lyst til at blive ved med at lave, hvis læreren ikke opdager, om han/hun har gjort det rigtige eller bare har skrevet ”bussemand”?

Foto: Anne-Birgitte Hvilsom Jespersen

Lige så vigtigt: Læreren ved ikke, om eleverne faktisk har forstået, hvad der er blevet undervist i. Jeg er selv som lærer blevet overrasket ved at opdage, at det stof, som jeg troede var indlært, stadig ikke var forstået af nogle af eleverne, og jeg har måttet regulere min undervisning.

Automatisk opgaveretning er ikke godt nok

For at kompensere for lærernes manglende forberedelse blev læringsportaler udviklet. Eleverne løser digitale opgaver, som automatisk bliver rettede. Bagefter kan læreren få en oversigt over klassens samlede præstation, men det er ikke godt nok, for der er ingen direkte dialog mellem den enkelte elev og læreren.

Jamen - kan eleverne ikke lære noget af de digitale læremidler, kan man spørge.

Lad mig give et eksempel: Jeg skulle hjælpe en elev i 6.klasse, som klarede sig dårligt i stavetesten. Han viste mig det program, som blev brugt i klassen til stavetræning. Der blev vist en sætning, hvori der manglede et ”staveord”, som eleven skulle skrive: Chauffør, restaurant, kompromis osv. Naturligvis kunne han ikke stave ordene rigtigt. Maskinen viste rødt, hvorefter det rigtige ord fremkom. Videre til næste sætning. Jeg spurgte ham, om han havde fået en liste med de ord, som opgaven forventede, man skulle kunne stave og fik svaret nej. Altså har elever med fotografisk hukommelse nu lært at stave til chauffør, og alle andre har intet lært.

Der findes mange gode og spændende portaler, men de giver ofte mulighed for eleven til at udtænke strategier på rigtige besvarelser, uden at eleven nødvendigvis har tilegnet sig den faglige stof og læreren opdager ikke ”snyd”. Derfor skal tid til lærerens retteopgaver tilbage. Det kan være et stort arbejde at rette en klasses opgaver, men fordelene er mange:

1. Når lærerens feedback indeholder anerkendelse, styrker det lærerens individuelle relation til eleven. Mange elever vil gerne gøre deres lærer glad.
2. Læreren får autoritet som den, der styrer indlæring.
3. Feedback, der påpeger fejl, som eleven selv skal rette, forstærker elevens i læring.
4. Eleven oplever meningsfuldhed, og oplevelsen af at blive dygtigere.
5. Hvis læreren sørger for, at feedbacken er inden for elevens læringszone, vil eleven bevare lysten til fortsat læring. Læreren samler ikke på perfekte opgaver.
6. Læreren får selv løbende feedback på effekten af sin undervisning.

Jeg mener, at genindførelsen af tid til at give feedback til elever vil medvirke til at bringe lærerens autoritet tilbage i klasseværelset. Elever vil føle sig set og hørt af læreren, og skolen bliver igen meningsfuld for alle.