Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Lærere og sociale medier – Homo Connectus?

Jeg ved ikke, hvad du gør for at videndele og få nye inputs. Selv er jeg begyndt at netværke på sociale medier.

Trine Juul Røttig
7 kommentarer
25. oktober 2011, kl. 00:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

7 kommentarer

Hvordan finder du inspiration til at skabe den undervisning, som lever op til dine ønsker? Hvad ved du om, hvad der virker for andre undervisere og hvordan finder din skole ud af hvad der virker på andre skoler?

Lærere står regelmæssigt overfor nye krav, der medfører at vi skal nytænke skole- og undervisningspraksis. Min erfaring siger mig, at vi alle tit går rundt og opfinder dybe tallerkener.

Steffen, der er lærer på Tinderhøj Skole, sagde i dag, da vi mødtes til workshop om udvikling af helt ny overbygningsstruktur i Rødovres skoler:

”Vi er i gang med en proces, og den er skide spændende. Men jeg savner altid at vide, hvad der går godt for andre. Og hvad der har været svært at få til at virke!”

Jeg kan genkende Steffens erfaring.

For nogle uger siden deltog jeg i konferencen ”Hvad skal der til for at forandre folkeskolens overbygning”. Konferencen var arrangeret af Kommunernes Landsforening og de havde planlagt spændende oplæg og gode processer. Jeg var begejstret over alle de mennesker, som diskuterede lige præcis det, som jeg selv mokker rundt med i mit arbejde i Rødovre Kommune.

Efter konferencen har jeg ikke haft kontakt til de andre deltagere. Mit gæt er, at vi alle nu går rundt og udvikler løsninger hver for sig. Jeg ville ønske, at vi videndelte kontinuerligt. Jeg oplever, at sociale medier er meget velegnede til både at videndele på tværs af skoler og til at åbne for mere mangfoldig videndeling end vores lukkede platforme gør.

For mig har Twitter det seneste år været stedet for relevant sparring fra lærere og alle mulige andre faggrupper med fingeren på undervisningspulsen. Det er effektivt og det giver god energi både at kunne få og give svar. Jeg har sammen med @mathiaspoulsen, der arbejder med spil, digitale medier og læring, startet #skolechat på Twitter. #skolechat er et debatforum, hvor alle der har lyst mødes online og videndeler. Her på bloggen vil jeg fremover bringe den viden, som jeg får fra #skolechat, i spil.

Jeg tror ikke, at vi finder optimale løsninger på skolens udviklingsbehov, hvis ikke vi bruger hinanden. Jacob Bøtter, partner i Wemind, sagde i et oplæg på ”Digitaliser Danmark, Digitaliseringskonferencen 2011”:

”Verden går for hurtig, er for kompleks og har alt for meget netværk til at der kan sidde nogen (…) i dag og tro at vi kan have alle svarene selv.Vi lever i en verden hvor det faktisk er umuligt. Vi lever i en verden hvor nødvendigheden af at involvere er en præmis og ikke noget der bare er ’lækkert’”

Folkeskolen kan ikke vente med at bruge sociale medier til vi er færdige med at udvikle optimale løsninger, der matcher de forandringsbehov, som vi står overfor. Vi skal turde lufte vores tvivl i åbne rum, hvor mange fagligheder og perspektiver byder ind. Vi skal søge andres input uden at have fuld kontrol. Vi skal dele den viden vi har.

Skal vi connecte? Du kan fange mig her på bloggen ved at kommentere mine indlæg og på twitter, hvor jeg hedder @trinejr. Vil du vide mere om #skolechat kan du tjekke hjemmesiden www.skolechat.dk.

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærere og sociale medier – Homo Connectus?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS