Lærere med en form for et kald i Coronaens tid!

Nu hvor dine næsebor ikke længere kildres af fællesristningen ved kaffemaskinen og opildnes af den frisk kværnede lærermorgenkaffe, der udsættes du i stedet for farlige dråbepartikler fra cononavira.

I takt med at afspritningen af hænder og sterilisering af håndtag tager til, hvordan gå op imod nyhedsstrømmen og finde det ekstra frem og give en håndsrækning til sine elever? Eleverne er i forvejen isolerede og understimulerede på nettet. Nu er de dobbelt isolerede.

En flad fornemmelsen af at alle er opslugt af et uhørt langt frikvarter, udløser en vældig strøm af Google Dockopgaver og digitale afleveringer for eleverne. Dine elever slås allerede alene med overbelastede applikationer og væltede skoleliv, der er revet langt væk fra idrætsklubber og trygge klasserum.

Hvad stille op med den viden, at du som lærer på den ene siden er uundværlig, og at du på den anden side står med et tvangshjemsendt kald? Hvordan kan lærere forfølge en form for kald og holde hånden under eleverne, der har brug for en synlig, nærværende og personlig lærer til at strukturere skolehverdagen sammen med dem?

Lærere søger at udleve deres professionnelle rolle og gelejde sig selv og eleverne igennem svære tidskorridorer. Det tomrum, mange føler i øjeblikket, kan lærere ikke fylde ud på samme måde som sygeplejersker, studerende, sundhedspersonale og diakoner, der lige nu skriver sig op på frivilliglister og honoreres for deres initiativ og forestående indsats i medierne.

Der er brug for en nødundervisning, hvor lærere ikke føler, at alt strander i nødløsninger. De skal synligt kunne nå deres grupper, så elever og forældre også kan se, at deres lærere er på og virker for dem i en usædvanlig tid.