Lærere m.fl

LÆRERE M.FL.

Så er den årlige generalforsamling i DLF netop afsluttet, med formandsberetning, regnskab, resolutioner m.m. Alt foregik i god ro og orden og selvfølgelig ”ifølge bogen” I Kredsformandens beretning fyldte Lov 409 selvfølgelig betydeligt og med rette.

Et historisk indgreb, den danske model sat ud af funktion, ingen forhandling, overgreb, normalisering var blot få ord og tanker blandt mange denne aften. Men også gode ord som solidaritet, fællesskab, sammenhold – styrket gennem Lockout perioden foråret 2013, fandt deres vej denne aften på generalforsamlingen.

Fremadrettet må det konstateres, at lærerne nu har en lov 409 og at i et retssamfund må loven følges, om dette herskes ingen tvivl.

Jeg sad, som Børnehaveklasseleder og medlem af DLF og følte fællesskabet, solidariteten og var som mine medlemskollegaer også forurettet over hele forløbet op til vedtagelsen af Lov 409. Men det fik mig også til at reflektere over Børnehaveklassen/lederen i et personligt historisk perspektiv. Hvordan Børnehaveklassen har udviklet sig i folkeskolen op gennem årene siden jeg begyndte som Børnehaveklasseleder i 1991. Fra at have været en slags ”Uægte barn, en Bastard” i folkeskolen, er børnehaveklassen inden for de seneste år blevet ”adopteret” af folkeskolen og med rette. Som et barn fra et tredje verdensland med et eksotisk, langt og besværligt navn, har vi også i forbindelse med ”adoptionen” fået et nyt navn – 0.klasse. Vi er blevet ”normaliseret” med lærerne, som vi hver dag underviser i klasserum ved siden af, sammen med og som vi deler et fællesskab med på lærerværelset, ved teammøder, til fagudvalg, ved lærermøder, pæd. Råd møder m.m.

0. klasse er obligatorisk en fast del af en samlet folkeskole. Vi har fået fælles mål for 0. klasse udarbejdet af UVM. Vi arbejder med en klar faglighed for såvel undervisning, sociale mål og individuelle mål for eleverne. Vi, modsat de fleste lærere, underviser i alle fag. Fagene er skemalagte. Vi arbejder i ”samordnet indskoling” indskolingsprojekter, temauger m.m. side om side med lærerkollegaer i undervisningen af elever fra 0-3 klasse.

Vi er dedikerede i forhold til og glade for vores arbejde, ligesom vores lærerkollegaer er det. Vi er værdsatte på vores arbejdsplads af kollegaer og ledelse, som anerkender det store arbejde, vi udfører og den vigtige funktion vi har som modtagere af elever til et langt, godt og lærerigt folkeskoleforløb. Vi udfører et vigtigt stykke arbejde, præcis som vores lærerkollegaer gør. Vi er nemlig lige i vores daglige arbejde, kun med detaljer til forskel. Vi føler os, i det daglige arbejde på skolen og i undervisningen ligeværdige og anerkendte.

Og nu står vi så med Lov 409 – ”Vi skal alle være lige for loven” – Men er loven lige for os alle der underviser i folkeskolen? NEJ, det er den ikke. På trods af den historiske ”normalisering” af Børnehaveklassen beskrevet i dette indlæg. På trods af direkte sammenligneligt arbejde. På trods af samme overordnet ramme for undervisning, faglige mål m.v. På trods af ”lige arbejde” er vi som Børnehaveklasseleder væsentlig ringere stillet end vores lærerkollegaer. Dette gør sig gældende både på arbejdstid, arbejdsvilkår og løn. Nu skal Lov 409 ikke have skyld for alle forringelser i folkeskolen, men med rette en del! Denne klare forskelsbehandling/ diskriminering har fundet sted i årevis og har haft en vis berettigelse i begyndelsen af det historiske forløb, jeg har beskrevet. Men dette har ingen berettigelse overhovedet siden børnehaveklassen blev obligatorisk og på alle måder en normaliseret del af en samlet folkeskole.

Argumenterne for en ligestilling mellem lærere og Børnehaveklasseledere er talrige og kan med let hånd plukkes ud af dette indlæg. Det eneste (u)holdbare modargument har fra DLF side været; ”At Lærerne har jo en længere uddannelse!” Dette argument må vi så sige er faldet til jorden med indførelsen af Meritlæreruddannelsen, hvor man med en erhvervsmæssig udannelse og 2 års erfaring, kan blive Meritlærer på 2 år! Meritlæreren følger herefter et normalt lærerkarriereforløb, hvad angår arbejdstid, arbejdsramme og løn! En uddannelse som Pædagog tager 3 ½ år og er målrettet mod at arbejde med og udvikle børn og unge! De didaktiske kompetencer, vi måtte mangle gennem vores uddannelse, erhverves på arbejdspladsen, gennem forberedelse, erfaring, efteruddannelse, faglige målsætninger, kurser, team og netværksmøder og i særdeleshed gennem tæt samarbejde med lærerkollegaer og faglig supervision fra selvsamme lærerkollegaer.

Jeg ved, at politikerne, især i de seneste år, ikke er så villige til at hive penge op af lommen og udligne det lønefterslæb Børnehaveklasselederne har i forhold til vore lærerkollegaer, men ligesom lov 409 ikke skal have skyld for alt, så skal politikerne det ej heller.

Vi er medlemmer af en fagforening der bryster sig med store ord såsom Solidaritet, Fællesskab, Sammenhold. Ord som alle har stået på bannere og stolt blafret i vinden, på barrikader såvel som i lockoutrækkerne. Skal disse ord i sandhed have en værdi, bør DLF kunne rette blikket indad og se om disse store ord også er gældende her. Et klassisk diktum beskriver ”At et samfund (organisation) skal kendetegnes ved, hvordan man behandler sine svageste”.

En kendsgerning er det, at Børnehaveklasselederne er et mindretal ( i.e. de svageste ) i DLF. At vi står ”svagt”, har overenskomst efter overenskomst og nu senest Lov 409, gang på gang vist. Bevares, der er sket fremskridt gennem årene, men der eksisterer stadig en urimelig forskel mellem lærere og Børnehaveklasseledere på væsentlige områder.

Søren Kirkegaard skrev i ”En ligefrem meddelelse” ”At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der” .

Vi har som 0.klasselærere i årevis været medlemmer af DLF. Vi har så at sige fundet Jer der, hvor I er, og vi har i årevis forsøgt at flytte Jer i retning af den samme ”normalisering” mellem Børnehaveklasseleder og lærerkollegaer som igennem årene har fundet sted. En virkelighed der gør sig gældende på langt de fleste folkeskoler, blandt flertallet af de medlemmer, der er i DLF.

Mit ønske til DLF er at følge Hr. Kirkegaards vise ord og møde os Børnehaveklasseledere der, hvor vi er og så føre os det samme sted hen som vore lærerkollegaer står, både hvad angår arbejdsvilkår, arbejdsramme og selvfølgelig, ikke mindst, lige løn for lige arbejde!

Jeg vil ærbødigst opfordre alle medlemmer af DLF til at lægge pres på foreningen til at arbejde hen imod, at denne ulighed blandt ligestillede kollegaer bliver udvisket.

Mvh og tak. Peter Hansen, Børnehaveklasseleder.

P.S. Fik vi som børnehaveklasseledere et konkret udbytte af generalforsamlingen, efter vores tilkendegivelser, som her udførligt er beskrevet? Svaret er JA. Vi fik tilsagn om, at der i den skriftlige beretning og resolutionerne skulle stå:

”Lærere m.fl.”

M.fl. er også langt kortere og lettere at sige end ”Børnehaveklasseledere” – Men set med de skeptiske briller på, måske også et udtryk for hvad vi fylder i DLF – en forkortelse, en tilføjelse!