Lærer om trivselsmålinger: Lad os nu få nogle spørgsmål, mine elever rent faktisk kan svare på

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

”Er det den, hvor de spørger, om toiletterne er fine?”, spurgte en af mine elever forleden, da klassen kom ind fra frikvarter og så mit program på tavlen. Og ja, kunne jeg konstatere: Den årlige trivselsmåling var på skemaet den dag.

Over hele landet er den netop løbet af stablen – og dermed også i min 5. klasse. Mine elever kender den efterhånden, for de har jo gennemført den igennem hele deres skoletid, og derfor havde min elev regnet den ud.

Mens eleverne fandt på plads, kiggede jeg ud over klassen og konstaterede, at der var smil og småsnak. Der var vist ingen konflikter fra frikvarteret, vi skulle løse i begyndelsen af timen. Heldigvis. Vi lærere ved jo godt, at det kan have indflydelse på elevernes svar i en trivselsmåling. For hvor mange vil svare 'meget tit' på spørgsmålet Er du glad for din klasse?, hvis de lige har tabt en fodboldkamp, hvor holdene var uretfærdige?

Inden målingen har jeg for vane at gennemgå de 40 spørgsmål med eleverne, så de (måske) forstår, hvad de betyder. Spørgsmålene er ellers de samme som altid, men alligevel spurgte mine elever adskillige gange: Hvad betyder det?

Her kom jeg flere gange lidt til kort. Tag nu spørgsmålet: Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok?

”Er det problemer i timerne?”, spurgte en elev. ”Er det problemer på legepladsen i frikvarter?”, tilføjede en anden. ”Er det at løse et problem, hvis jeg får hjælp af gårdvagten – eller er det ikke at prøve hårdt nok?”, afsluttede en tredje.

Selv tænkte jeg: Hvordan ved et barn i 5.klasse egentlig, om det har prøvet hårdt nok?

Nuværende målinger er ikke meget værd

Grunden til denne fortælling fra mit klasselokale er, at Trivselskommissionen i sin rapport anbefaler færre og reviderede nationale trivselsmålinger. Dog skal målingerne fortsætte fra 4. til 9. klasse. Kommissionen anbefaler også, at trivselsmålingerne får et nyt navn, så det tydeliggøres, at fokus er på konteksten og ikke det enkelte barn.

Det er relevante anbefalinger, så mange tak til kommissionen for dem.

Hvis vi er så heldige, at kommissionens trivselsmålingsanbefalinger bliver til virkelighed, vil jeg stærkt opfordre til, at lærerne bliver taget med på råd.

Min anbefaling som lærer vil nemlig være, at spørgsmålene under udarbejdelsen bliver testet på forskellige klasser med forskellige lærere. På den måde kan vi sikre, at de reviderede trivselsmålinger også får spørgsmål, som eleverne rent faktisk kan svare ordentligt på.

For som min historie fra min 5. klasse tydeligt viser, er de nuværende målinger ikke meget værd, og jeg er sikker på, at mange andre lærere deler den opfattelse. Så lad os komme i gang, så mine elever ikke igen skal stilling til, hvornår de har prøvet hårdt nok, før de er modne nok til at kunne vurdere det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk