Lærer: Hvis pædagoguddannelsen forkortes, forringer det mit lærerliv

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I 2014, samme år som folkeskolereformen rullede ud på landets skoler, blev jeg færdiguddannet og ansat som indskolingslærer. Motivationen var høj, også i forhold til det nye og tætte samarbejde med pædagogerne, som reformen var med til at indføre.

For mig er det tværfaglige samarbejde blevet en vigtig del af mit arbejdsliv, da pædagogerne har nogle helt andre kompetencer, end jeg har.

Hos os er pædagogerne typisk sammen med eleverne før jeg møder ind, i skoletiden og senere i fritidsordningerne. Det er for eksempel en kæmpe hjælp, når min kollega allerede klokken kvart i syv kan fortælle mig om en konflikt fra morgen SFO. På den måde kan jeg få en fornemmelse af, hvordan formiddagen formentlig vil forløbe i mine timer.

Den samme styrke oplever jeg, når vi sidder til netværksmøder med PPR. Her er den viden, som min pædagogkollega kommer med, essentiel for de løsninger, PPR i sidste ender kommer med og som også påvirker min undervisning.

Hvis man arbejder med mellemformer, eller som mig i et specialiseret skoletilbud, fylder journalisering rigtig meget, og her er det tværfaglige samarbejde uundværligt. Det er nemlig vigtigt, at begge professioner kan dokumentere barnets faglige og sociale udvikling objektivt, og det gør vi bedst ved at dele vores erfaringer med hinanden.

Det vil gå ud over eleverne

Derfor bliver jeg bekymret, når jeg hører at regeringen planlægger at forkorte pædagoguddannelsen, da det vil få store konsekvenser for mig arbejdsliv.

En forringelse af pædagoguddannelsen vil betyde, at kvaliteten af pædagogernes uddannelse vil falde, hvilket i sidste ende også kan betyde en forringelse af vores tværfaglige samarbejde ude på skolerne.

Vi lærere ved allerede, hvad det vil sige, når forringelser rammer vores uddannelse og arbejdsliv. For eksempel fik størstedelen af de studerende på min årgang kun to linjefag, hvilket typisk ikke er nok i forhold til den brede palet af fag, vi skal undervise i, når vi kommer ud på folkeskolerne.

Måske er det en af grundene til, at jeg her ti år efter kan se, at mange af mine gamle studiekammerater har skiftet karrierespor og ikke længere arbejder i folkeskolen? Jeg føler mig som en af de få, der er tilbage. Derfor må vi gå ud fra, at en forringelse af pædagoguddannelsen også vil få konsekvenser for eleverne.

Hvor er min fagforening?

Jeg undrer mig også over, at jeg slet ikke har hørt fra min fagforening i den her sag? 17 fagforbund og studenterforeninger har støttet hinanden og sammen råbt op om, at ideen om at forkorte en række professionsuddannelser vil være en direkte forringelse af velfærdsstaten.

Men hvor er Danmarks Lærerforening? Burde de ikke være med i koret og forklare politikerne på Christiansborg, at det her er en rigtig dårlig ide?

Lige nu kan jeg som lærer kun stå på sidelinjen og se til, mens mine pædagogkollegaers uddannelse forkortes og resulterer i endnu en forringelse af folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk