Lærer, en kandidat eller en håndværker?

Mange har fået den ide, at en universitetsuddannelse vil sikre både bedre lærere og flere lærerstuderende. Og en del har en ide om, at en universitetsuddannelse vil højne lærernes prestige. Det sidste er direkte naivt. Og jeg tvivler også stærkt på, at vi vil få bedre lærere, ved at skibe lærerstuderende afsted på et universitet.

I stedet bør vi styrke og ændre den læreruddannelse der er. Med de seneste ændringer, er uddannelsen blevet voldsomt fragmenteret, og mulighederne for at tone i egen retning, gør de studerende ensomme og giver dem en uddannelsesmæssig baggrund som er svær at omsætte, ude i en folkeskole, der ønsker at få besat en stilling med matematik og natur/teknik. I stedet for frit valg hylderne, og indskoling/udskolings-opdelingen, burde man lave snævre linjer, hvor man fx blev naturfagslærer, sproglærer, kulturfagslærer, praktisk/musisk-lærer. Og virkelig ekspert inden for sit felt.

For at styrke lærerfagligheden, bør man sikre at de almendannde fag på læreruddannelsen igen får tyngde og styrke, således at de kommende lærere har en solid videnskabsteoretisk og pædagogisk ballast.

I praktikken, bør man flytte fokus fra de studerendes egne undervisningsforløb, over mod selve det at undervise. Især de første år, bør man følge og se lærere undervise. Observere og notere, afprøve og efterligne. Det er en vanskelig kunst at mestre virkelig god undervisning, og det er derfor en rigtig god ide, at lære af andre. Det er ikke noget man kan læse sig til, det er noget der skal erfares.

Herudover bør man sørge for, at underviserne på læreruddannelsen har både en læreruddannelse, og erfaring med at arbejde i en folkeskole med i rygsækken, udover universitetsuddannelse. Hvad ved en eller anden med en kandidat i historie om, hvordan man underviser børn i historie? Der er brug for fagdidaktiske eksperter på læreruddannelserne og ikke blot faglige eksperter.

I stedet for universitetsuddannede lærere, bør man genoplive Lærerhøjskolen, og igen have kandidatgrader i fagdidaktik. Således vil man kunne få underviserne på læreruddannelserne der er eksperter i fx danskfagets didaktik. Og på den genskabte Lærerhøjskole, kan man så have forskere og undervisere, ligeledes med folkeskolebaggrund, der tager udgangspunkt i, og fordyber sig i folkeskolen og dens fag.

Det er hvad der er brug for. Der er ikke brug for flere universitetsuddannede humanister ude i skolerne, der er brug for nogle der er udlært i lærerhåndværket.

Vi skal huske at lærerfaget er et håndværk, og at lærerstuderende har brug for en lærerplads og for at komme i lære hos en mester. Gerne en der er mester i skole. Måske endda en skolemester.