Lærer bør have erstatning

Den ulykkelige sag vedrørende offentlig tilsvining af en lærer ansat ved Hellebæk Skole er så endt med, at eleven, der har stået bag det hele, er blevet »dømt« til at skifte til en anden klasse på samme skole. Endvidere: familiens advokat vil søge at få omstødt afgørelsen, så drengen kan blive i sin gamle klasse.

Nu kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor stort et erstatningskrav den skadelidte lærer er berettiget til. Andre personer, som beklæder offentlige stillinger højere oppe på rangstigen, ville nok tage til genmæle og anlægge injuriesag i lignende situationer, og som lærer er man faktisk en lidt halvoffentlig person, i hvert fald i lokalsamfundet. En ting er sikker, den pågældende lærers liv er og vil i al fremtid være ændret, og ikke til det positive, efter det han har været udsat for.

Hvis ikke det økonomisk bliver markeret, at der er en grænse for, hvad man kan udsætte lærere eller for den sags skyld andre middelklassefunktionærer for, er der herefter frit slag for at genere dem ved at lægge hvad som helst injurierende ud på nettet.

Drengens familie har vel en ansvarsforsikring, der kan komme i brug.

Når jeg mener, at sagen bør få økonomiske konsekvenser, er det, dels fordi det som bekendt er det eneste, der har afskrækkende virkning, dels fordi man kunne forestille sig, at den omtalte lærer har brug for erstatning for tort og svie samt økonomisk støtte til en eventuel omskoling til andet erhverv.

Svar

I personsager vurderer DLF altid konkret og individuelt, hvordan vi kan beskytte medlemmerne bedst muligt. Med i dette billede er også at analysere muligheder for økonomisk kompensation. Vi sørger for at beskrive mulige scenarier for medlemmet. I den sidste ende er det altid medlemmet, der råder over sin sag. Det vil sige, at ethvert skridt, som foreningen foretager, er i overensstemmelse med medlemmets ønske. Jeg håber, dette generelle svar giver et billede af, hvordan vi arbejder med sådanne sager, da jeg ikke kan kommentere detaljer vedrørende et enkelt medlem i en konkret sag.

Astrid Schjødt Pedersen, formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget i DLF