Læren om øh-tiden

På en folkeskole i landet

der var nogle lærere blandt andet.

Se, tælle timer var ej deres fag,

så computeren regned' efter hver evige dag:

no'en fik for meget, andre for lidt.

Se, det fandt computeren ku' vær' lige fedt

blot ugesedlen rettidigt på kontoret var,

udfyldt og færdig og klar.

Til kontoret styrede man sin gang,

forvirret over tallene, så vejen var lang.

Skønt man arbejdede af alle kræfter,

og tænkte over og regnede efter,

hvor godt man mon fik sine timer betalt,

man frygtede computeren ku' regne galt.

'Ja vist', sådan går man forsigtigt og regner,

mens fremtiden lyst sig for læreren tegner:

Mit møde i går gav en time, lad se!

med dem derhjemme har jeg da tre.

Hvert møde giver Ø-tid, og om ikke længe,

har jeg vist overtid i stedet for penge.

Lejrskole, kurser, det hele jeg ta'r,

mon ikke efterhånden et par dage jeg har?

Mon timer på helligdage tæller med?

- eller figurerer de et helt andet sted?

Det hele billede sig hurtigt fortegner,

hvis bare en smule galt man beregner.

Men læreren tæller videre og tænk dig bare!

Ø-tiden tager til. Det er holdende vare.

Arbejdet griber om sig, sådan er vores fag,

og timerne løber op hver eneste dag.

Jeg tror vel, når der er gået et år,

lidt afspadsering vel nok jeg får.

Men ak, da slutresultatet så kom for dagen,

da hørtes en sukken og stønnen og klagen.

Se, computeren ej man betvivle må

Klask! drømmene der på jorden lå.

Med det den hele lyksalighed faldt

- og det var i grunden temmelig galt.

Annemarie Rask

Hellerup