Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Lær af Pisa

Dorthe Lange
Start debatten
23. oktober 2012, kl. 02:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi er med god grund kritiske over for OECD's sammenligninger landene imellem. Lærernes undervisningsmængde opgøres for eksempel for nogle landes vedkommende inklusive elevernes frikvarterer. Den indregning sker ikke i Danmark, men de forkerte tal bruges alligevel til at påstå, at danske lærere ikke underviser særligt meget.

Folkeskolen nr. 19 2012

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når det er sagt, så skal vi også se på, hvad vi kan lære af Pisa. Jeg hørte for nylig lederen af OECD's Pisa-afdeling Andreas Schleicher tale om, hvilke resultater der i fremtiden kræves af lærerarbejdet. »Fremtidens kvalifikationer er dem, der er svære at teste«, sagde han og forklarede, at vi får brug for kvalifikationer som kreativitet, dømmekraft og evner til at samarbejde.

Schleicher argumenterede for, at lærerne skal styrkes uddannelsesmæssigt og have et professionelt råderum. »Lærerprofessionen skal selv definere sin viden og sit arbejde«, sagde han og brugte som eksempel, at han arbejdede som fysiker, før han kom til OECD, og aldrig kunne forestille sig en minister for fysik, der fortalte, hvordan han skulle tage hensyn til for eksempel tyngdekraften i sit arbejde.

I vores aktuelle hjemlige debat om, hvorvidt det er nødvendigt, at lærere har tid til at forberede undervisningen, burde KL og finansministeren også lære af Pisa: »Lærerne behøver rum til at designe, lede og planlægge undervisning i samarbejde med andre«, sagde Schleicher og brugte Finland som eksempel: »Her er lærernes tid knyttet til elevernes behov, men det betyder ikke altid tid i klasseværelset«, sagde han.

At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater kræver god undervisning. Det er ifølge OECD, at lærerne sætter elevernes læring i centrum, har blik for individuelle forskelle, forstår læring som en social proces, der sker i samarbejde med andre, og at de giver eleverne feedback og selv modtager feedback fra kollegaer og ledelse.

Schleichers klare anbefaling til landenes regeringer var, at læreruddannelsen skal være lang og forskningsbaseret. Kombinationen af, at læreruddannelsen i Finland er femårig, og at der ikke er et curriculum, som styrer lærernes arbejde, betyder ifølge Schleicher, at der er meget lille forskel på niveauerne elever og skoler imellem. Det kommer af, at lærerne løbende opdaterer sig selv og hinanden på et vist videnskabeligt niveau med den seneste og bedste viden om undervisning. Det kan de, fordi de har en høj uddannelse, og fordi de har tid til at udføre arbejdet kvalificeret.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lær af Pisa

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS