Lad os få status i, at elever siger: »Jeg vil lære noget«

To piger fra 9. klasse, Nanna og Alberte, havde et opråb her: »Folkeskolen ifølge eleverne« (Folkeskolen nummer 28/2011).

Og tak for det! Et modigt indlæg om uro i timerne og manglende disciplin. Og pejlemærker for skolens virke.

Det er rigtigt, at vejen frem er samarbejde og ansvar.

Jeg tror, at langt de fleste elever ønsker ro og læring. Hvorfor er der så klasser, der larmer? Hvis undervisningen dag efter dag slet ikke giver mening, er det forståeligt, at der reageres med uro.

Men ligger en del af problemet ikke i, at danske elever ikke må være flittige? Og en ringeagt for lærere over en bred kam?

Der er forældre og elever, der kan blive ved med at bore i små problemer, der kunne løses med lidt humor. Men man står stejlt på sit og bagtaler måske lærerne derhjemme? Og det på en måde så »fair play« er sat ud af spillet.

Vi lever i en tid, hvor man vil dykke folk. Sproget er blevet groft – og man glemmer helheden (klassen skal samarbejde).

Forudsætningen for et godt resultat er, at man giver slip på nogle af de stejle holdninger … der skal blødes op, så der tages hensyn til alle elever i klassen. Ikke kun fars og mors vidunderlige solstråle af et barn!

Der skal med andre ord en ny holdning til. Vi mangler noget optimisme og humor. Og en sprogtone med mere værdighed. Samt nogle modige folk, der tør skære igennem og sige: I kan gøre det bedre!

Mit bud er, at der – som elev – skal være status i at sige: »Jeg vil lære noget. Og jeg vil bruge tid på det. Lad os få noget ro i klassen!«

Nanna og Alberte: Skriv igen! I sætter tanker i gang. Og tak for det.