Kvalihvafornoget

'Kvalitets-legetøj'. 'Kvalitets-præservativer'. 'Kvalitet i ledelse'. 'Pølser af bedste kvalitet'.

Citaterne er sakset i en enkelt sektion i søndagsavisen. De viser vist, at kvalitet er noget, alle går ind for.

Men hvad betyder det?

- Kvalitet er et tomgangsord, siger hovedstyrelsesmedlem Bo Rønne inde i bladet.

- Det signalerer ganske vist noget positivt, men man kan lægge sit eget indhold i det, fortsætter han.

Og det gør man så. Uanset om det drejer sig om pølser eller præservativer.

Eller skole og undervisning.

Som refereret på denne side i sidste uge, mener kommunernes førstemand, borgmester Evan Jensen, at folkeskolens kvalitet skal diskuteres. Det kan der vel ikke herske uenighed om, og alle - elever, forældre, lærere og politikere - bør deltage.

Men på hvilke præmisser?

Der kan tales om kvalitet, hvis kommunerne erkender, at de har ansvaret for folkeskolen og derfor er forpligtet til at stille de nødvendige økonomiske midler til rådighed. Det vil nemlig betyde, at lærere og ledere kan få ro til at sætte fokus på de forhold, der skal ændres for at give elever og ansatte de arbejdsvilkår og den samværskultur, der skal til for at skabe en god skole.

Hvis kommunerne vil afsætte tilstrækkelig tid til ledelse og til de læreropgaver, som ligger uden for undervisningstiden, og hvis de vil give besked om, at materiale- og lokalesituationen bliver bragt i orden, kan lærere og ledere koncentrere sig om at diskutere undervisningens indhold.

Og så må kommunerne sørge for bevillinger til indkøb af computere og anden informationsteknologi, som skoleloven kræver. Og de må tage de budgetmæssige konsekvenser i fremtiden. For informationsteknologi i skolen betyder ikke kun en anderledes pædagogik, det betyder også en 'permanent nettoudgiftsforøgelse', for nu at bruge et sprog, som de økonomiske planlæggere forstår.

Hvis den slags bliver en del af udgangspunktet for den kvalitets-diskussion, som Evan Jensen har bebudet, så kan lærerne godt deltage uden på forhånd at have alle parader oppe. Så kan de åbne sig og erkende, at stigende kvalitet ikke altid er ligefrem proportional med stigende bevillinger.

Men det kræver vel at mærke også, at kommunerne erkender, at det stigende elevtal uundgåeligt vil betyde en væsentlig merudgift til skoleområdet.

Hvis diskussionen viser sig at være et røgslør, som skal camouflere, at der proppes flere elever i klasserne, så stopper samtalen.

Og samtalen bliver til slagsmål, hvis diskussionen afslører forsøg på at forringe folkeskolens kvalitet.

Det er fint, at folketing og kommuner sætter ambitiøse mål for folkets skole, og folkeskolens kvalitet må altid kunne diskuteres. Men forudsætningen er, at de ansatte får realistiske muligheder for at gøre de fornemme mål til virkelighed. -th

Læs også side 4 til 7.

Stigende kvalitet er ikke altid ligefrem proportional med stigende bevillinger, men . . .