Hvis jeg som lærer spørger “Hvad giver 18 x 5 ?” eller viser et kvadrat på tavlen og spørger “Hvad kaldes denne figur?”, så er der tale om lukkede spørgsmål med kun ét kort svar, som enten er rigtigt eller forkert. Enten ved eleverne det, eller også ved de det ikke. Derfor er der kun mulighed for at deltage, hvis man hører til en af dem, som ved det. Imens kan resten af klassen sidde og føle sig dumme og utilstrækkelige til matematik.
Hvis jeg i stedet spørger “Hvordan kan man finde frem til resultatet af 18 x 5?” eller “Hvad kan du fortælle mig om denne figur?”, så lægges der op til flere forskellige svarmuligheder og eleverne kan byde ind med deres aktuelle viden om emnet uden at skulle ligge under for en rigtig/forkert tænkning. Udover at alle har større mulighed for at byde ind, så giver nuancerne i deres svar også læreren indsigt i elevens tænkning og forståelse, hvilket er afgørende for at kunne lykkedes med at rykke hver elev ud fra netop deres udgangspunkt.
Åbne spørgsmål omhandler ofte “hvordan”, “hvorfor” eller fraser som “fortæl mig om…”
Har du fokus på formuleringen af dine spørgsmål i egen undervisningen? Er du god til at bruge åbne spørgsmål og har gode idéer eller spørgsmål, der kunne være til inspiration for andre, så skriv det endelig i en kommentar her på bloggen 🙂
Kunsten at stille åbne spørgsmål
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.