Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

KULTURSAMMENSTØD

Fakria Abdullah
Start debatten
7. november 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forleden var jeg til et møde for tosprogede lærere i Albertslund, hvor vi (de tosprogede lærere) fik besøg af to danske lærere, der havde haft tosprogede lærere i deres timer. De fortalte om deres oplevelser og forventninger. Deres generelle holdning var, at de ofte følte, at de måtte spille arbejdsgivere, og at de tosprogede lærere ofte virkede initiativløse i undervisningen. Disse argumenter mundede ud i en lang diskussion, hvor næsten alle fortalte om deres oplevelser og rolle i undervisningen. Nogle følte, at den danske lærer misforstod eller misbrugte tilstedeværelsen af dem. De blev enten betragtet som medlærere, det vil sige, at man foretager bestemte opgaver, som man har aftalt i samarbejde med den danske lærer. Andre følte, at de blev opfattet som sekretærer eller tolke, der ikke frit kunne bevæge sig i klassen, uden at der blev givet lov til det. I et enkelt tilfælde var der tale om så dårlig kemi, at læreren følte, at det at tage på arbejde var en lidelse.

Folkeskolen nr. 45 1996

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men! Årsagen til, at danske lærere ofte opfatter de tosprogede lærere som passive og neutrale, skyldes følgende: Når den tosprogede lærere, befinder sig i undervisningen, så føler han/hun sig forpligtet til at respektere den pågældende lærers måde at føre undervisningen på og er bange for, at det at komme med forslag eller ideer skal blive opfattet som indblanding i og afbrydelse af lærerens arbejde. Man vil jo nødig fornærme sin kollega, det er ikke hensigten. Dette er ikke så mærkeligt, når man tænker på, at indvandrere sætter høj pris på respekt. En anden vigtig årsag er endvidere, at de fleste er første generations indvandrere, der på trods af deres mange års erhvervserfaring alligevel ikke helt har nok kendskab til den danske kultur. I dette tilfælde burde den danske lærer gøre den tosprogede lærer opmærksom på, at man står åben for andre forslag eller ideer hvad angår undervisningen.

Under mødet blev jeg noget så overrasket over, at vi (de tosprogede lærere) havde forskellige sproglige niveauer. Nogle kunne flydende dansk, andre mindre flydende og nogle rigtigt dårligt. Det undrer mig utroligt, at man ansætter gode udenlandske lærere med dårlige danskkundskaber. Hvad er formålet? Det kan efter min mening kun føre til misforståelser, dårligt samarbejde og måske endda racisme. Vi skal huske på, at der ikke er noget bedre end et sundt og stærkt team.

Fakria Abdullah

Teglmoseskolen, Albertslund

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KULTURSAMMENSTØD

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS