Kulturfagsprøver: Har produktet overlevet sig selv?

Nu nærmer vi os så småt skoleårets definitive afslutning, og hverken vi eller eleverne har mange prøver tilbage. Måske slet ingen eller en enkel. Det betyder også, at vi har siddet derude og forhåbentlig oplevet, hvordan vores elever har ført os igennem diverse kilder og produkter. Her skal det handle om produkterne.

Er de ikke efterhånden en reminiscens fra fortiden, hvor man i projektopgaver skulle lave et kreativt produkt? På nettet kan man finde mange eksempler på produkter, men jeg kan godt blive i tvivl om, hvor meget der lægges vægt på dem ude på skolerne. Både ved prøverne og i undervisningen.

Langt mellem snapsene.

Produktet skal have en understøttende virkning i formidlingsøjemed ved prøverne, men i mange tilfælde synes jeg, at funktionen begrænses til en form for gentagelse af de pointer, som er fremhævet i kilderne.

På den anden side havde jeg en historiegruppe, der lavede en kort, analog tidslinje over RAF’s angreb på Shellhuset i København, 1945. Ved at kunne fjerne enkelte led i tidsforløbet, viste de, hvordan fortællinger fra fortiden afhænger voldsomt af, hvad man vælger at fortælle, hvordan man vælger at fortælle, og mest af alt, hvad man vælger at udelukke eller glemme. Den ryger direkte i undervisningen til næste år. Det fungerede.

Jeg synes dog fortsat, at der kan være langt mellem produkter, der vitterlig er med til at hæve niveauet ved prøverne. Eller også siger det mere om en lærer, der synes, at han superkrea, når han har lamineret et stykke farvet A4- papir og hængt det op på væggen. Ham kender jeg.

Hvad siger I, derude? Har produktet stadig sin berettigelse ved prøverne, eller bør vi i højere grad styrke elevernes kildearbejde? Det er der nemlig også et behov for.