Argumentet for at lave lønstigningen i kroner er, at hvis alle offentligt ansatte stiger det samme beløb, så deler vi kagen lige... uanset om den er stor eller lille. Man kunne kalde det solidaritet?
argumentet for at forhandle i procent er at de højestlønnede har brug for langt flere kroner end de lavtlønnede for at mærke en forskel. Hvis kommunaldirektøren stiger 3000 kroner om måneden og sosu'en også gør, så mærker direktøren det jo nærmest ikke...
Jeg ville ønske at min fagforening, dlf ganske hurtigt for stillet sig i den rigtige position på spørgsmålet... for mig er det ikke et spørgsmål om hvorvidt det tjener os bedst som lærere, men et spørgsmål om rimelighed overfor de offentligt ansatte der tjener alt for lidt. Rimelighed er jo på mode for tiden. Der kommer en dag, hvor vi har behov for at resten af fagbevægelsen gør krav for os på vores rimelighed...
Kroner eller procent?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.