Krisen kradser, men …

Det ville være rart, hvis man havde tiltro til, at nogle tog ansvar, og der bredte sig en tro på eller iagttagelse af, at det går fremad i en positiv retning.

Men nej, det er ikke let at få øje på.

Der holdes topmøder, politikerne slår hinanden i hovedet, ingen tør satse, og ingen vil investere, alt imens vi skaber større og større ulighed, og ledigheden blandt specielt unge bare vokser.

Den offentlige sektor er ikke for stor – den private er blot for lille. Der skal gang i investeringerne.

Når den private sektor vokser, skabes der grobund for, at den offentlige kan følge trop.

Vel er der krise, men lad os sammen skabe en tro på, at vi kan vende skuden. Vi skal stile efter høje kvalifikationer til alle, efter flere og bedre job. Vi skal ikke arbejde hårdere, men, som flere udtrykker det, »work smarter not harder«. Derfor afviser vi også eksempelvis inddragelse af storebededag med videre.

Vi går ind i trepartsdrøftelserne, drøftelserne mellem regering, arbejdsgivere og fagforeninger, med åben pande. Det kan godt være, at vi skal yde, men der skal være garanti for, at der også er noget, vi kan nyde.

Det er FTF som hovedorganisation, der fører forhandlingerne for os. Det giver nogle udfordringer, men vi tror på, at der kan skabes rammer, som vi efterfølgende kan udfylde i organisationen.

Forhandlingerne skal give plads til fagligheden i opgaveløsningen, og der skal lægges vægt på at styrke medarbejdernes og de faglige organisationers indflydelse og medbestemmelse for konkret at kunne bidrage til øget kvalitet og effektivitet.

Vi arbejder for et partnerskab for kvalitet i velfærden. Vi skal fortsat afbureaukratisere, men vi må også søge at udvikle en ny styring af den offentlige sektor.

Vi arbejder for kompetenceudvikling. En højt kvalificeret arbejdsstyrke er en afgørende forudsætning for vækst og velfærd. Vi skal have de efterspurgte kompetencer og kvalifikationer. Den enkelte skal have adgang til relevant og kvalificeret kompetenceudvikling. Vi må aftale en model, der så kan udmøntes gennem overenskomsterne næste år. Tiden til denne model skal ligge ud over den i forvejen alt for sparsomme pulje, der eksisterer.

Vi vil forsøge at ændre beskæftigelsespolitikken, der skal arbejdes for bedre og nye job. Indsatsen i forhold til ledige skal baseres på kvalitet, faglighed og tillid. Den ensidige fokus på kontrol og aktiv jobsøgning skal fjernes.

Det hele handler ikke om finanseffektivitet.