Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Kridt på fingrene

Niels Kofoed
Start debatten
13. januar 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er en flot vision, forskningsassistent og pædagogisk konsulent ved Danmarks Lærerhøjskole, cand.mag. Lise Tingleff i Folkeskolen nummer 50-52 tegner for 'sin' skole, en skole med 'højt til loftet og plads til alle', en skole, 'der tager udgangspunkt i børnenes læring', en skole, 'der gør en forskel, en skole, der vil noget', 'og der skal være plads til at eksperimentere og gøre fejl'. Flot, flot! Visionerne er ifølge artiklen fremkommet ved klasserumsobservationer.

Folkeskolen nr. 02 2000

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men det fremgår ikke af artiklen, om Lise Tingleff selv har haft kridt på fingrene. Har hun over en periode haft ansvar for 24 almindelige danske unger anno 1999, har hun undervist 24-25 timer om ugen?

Det kan være godt med visioner, kvalitetsmål, individuelle handlingsplaner, ja selv et begreb som 'Leg og Læring' kan der måske med megen god vilje siges en smule godt om, men hvad stiller vi op med sådanne visioner, der fra de hellige forskningshaller kolporteres lystigt videre til foretagsomme skoleforvaltninger, som med ordene 'Sæt i gang!' beordrer 'indsatsområderne' effektueret af lærerne? Tja, de fleste af os har gået i flinkeskolen engang, så vi pukler på og gør, hvad vi kan, selv om der oftest er alt for få time- og forberedelsesressourcer til projekterne.

18. december 1999 skriver Politiken så under overskriften 'Lærere skal undervise mere': 'Over 50 kommuner vil til næste år have mere undervisning ud af den enkelte lærer', og Anker Boye citeres for denne bemærking: 'Det her er kun begyndelsen på en udvikling, hvor vi vil se en øget fokus på undervisningen. Der vil fremover blive mindre tid til de såkaldt øvrige opgaver for lærerne'.

Også forberedelsestiden er sat ned, så det tegner muntert.

Måske vores fagforening fremover kunne bruge flere af vores kontingentkroner på at være - fagforening. Hvis de nyvalgte hovedstyrelsesmedlemmer lever op til deres egne valgtaler, er der måske håb forude om, at vi derude - langt fra Emdrupborg og Vandkunsten - os med kridt på bukserne . . . - engang kan få tid og kræfter til at arbejde for visioner om en 'skole, der gør en forskel'.

Niels Kofoed

Særslev Skole, Søndersø

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kridt på fingrene

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS