Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Krible Krabbe og kloge blækspruttehjerner

Ida Wettendorff
Start debatten
7. november 2014, kl. 12:44

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ida er børnekulturkonsulent i Helsingør Kommune med ansvar for kultursamarbejdet mellem kultur- skole og dagtilbudsområdet, herunder Helsingør Helsingborg skole- kultursamarbejdet der formidler besøg og aktiviteter på begge sider af Øresund. Desuden er hun områdekonsulent for skolekoncerter i Hovedstadsområdet hos organisationen Levende Musik i Skolen. Rikke er læringskonsulent i Helsingør kommune på skole- og dagtilbudsområdet med ansvar for de praktisk musiske fag og de pædagogiske læringscentre samt åben skole. Rikkes hjerte brænder for den meningsgivende, sjove, spændende og kreative undervisning og læring, hvor både hænder og hoved er i spil. Sammen organiserer Ida og Rikke aktiviteter, hvor alle børn og unge fra 0. til 9. klasse møder kulturinstitutionerne, kunst og kunstneriske processer sat ind i en læringssammenhæng.

Øresundsakvariet holdt lærer-intro inden alle 1. klasser i Helsingør Kommune skal på besøg til en Krible Krabbe dag. ”Hvordan kan man bruge alt det, der ligger lige derude i den daglige undervisning?” spurgte marinbiologisk formidler Michael Hansen. Det handlede resten af dagen om.

En sepia blæksprutte er lige så intelligent som en kat og den skifter farve, når den bliver sur. Den lever i Øresund, selvom man måske ikke lige skulle tro det og den har nysgerrige øjne, der holder øje med både Michael og lærerene gennem akvarieglasset på Øresundsakvariet i Helsingør. Det handler om, hvad der findes i Øresund lige derude – og om formidling til børn.

”Det er utroligt, hvad der findes i vores eget hav, og det kommer eksempelvis næsten altid bag på børnene, at der findes hajer i Danmark,” siger Michael. Han forklarer om forskelle på fisk og hajer foran et akvarium med en småplettet rødhaj. ”En haj har bruskskelet og mindst fem gælleåbninger. En fisk har et kalkskelet, som et menneske også har.” I et åbent bassin midt i rummet kan man også få lov til at røre ved hajen, men det er ikke altid eleverne vover, at stikke fingrene ned til den, selvom den ikke er farlig. Der er meget at lære om livet i Øresund, og der er mange myter at aflive. ”Mange tror, at hajer er livsfarlige. Her kan man lære, at det er de ikke,” siger Michael og minder lærerne om, at de er forbilleder for børnene, når de kommer på besøg igen med deres klasse. Derfor er det vigtigt, at lærerne også selv er indstillet på at overskride en grænse eller to, og at røre ved både hajer og krabber.

Med elever foregår udforskningen af Øresund altid på mindst to måder: der er gode historier at fortælle om det vilde liv i havet og alle skal have mulighed for, at røre ved dyrene selv. Lærerne fik også lov til røre på lærerdagen, og der blev undervist i, hvordan man samler en krabbe op ved at tage fat i den øverste del af skjoldet, så man ikke bliver nappet i fingeren. Og så skal man holde fingrene langt væk fra hummerens klosakse, for den har et tryk, der kan knuse en finger.

”Det er vigtigt at børn lærer om det, der omgiver dem. Alle tager på stranden en gang i mellem og de fleste har prøvet at kaste med en vandmand. Gennem besøget lærer de også at have respekt for havets dyr, for det er jo overraskende at eksempelvis blæksprutten er lige så klog som deres kat derhjemme. De første akvarier er biotoper, som på lavt vand, og det vil sige, at eleverne selv kan finde mange af dyrene derude næste gang I tager på tur til havet. I skal bare tage fiskenet med,” siger Michael.

Formidlerne på Øresundsakvariet tager også ofte på tur med klasser, fordi det giver mening at undervise om havet, mens man står med fødderne i det. ”Krible Krabbe” dagene bliver afholdt i selve akvariet, og det er et forløb, hvor der både skal arbejdes på skolen inden og som kan tages med bagefter i forskellige undervisningssammenhænge. Og så kommer alle klasserne tilbage juni måned, hvor der står blandt andet krabbefangst og krabbesuppe på menuen, og hvor sanseoplevelser er i fokus.

Forløbet ”Krible og Krabbe i havet” er arrangeret af Øresundsakvariet i samarbejde med børnekulturkonsulenten og Uddannelseshuset i Helsingør Kommune. I alt 28 1.klasser deltager i projektet.

Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitet. De tilbyder undervisningsforløb til både grund- og gymnasieskoler. Se mere på www.oeresundsakvariet.ku.dk/skoletjeneste

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Krible Krabbe og kloge blækspruttehjerner

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS