Kravenes gennemførelse

Kære Peter Bruun!

Det er glædeligt, at pensionisternes utilfredshed med udviklingen på pensionsområdet nu også er kommet til udtryk i DLF's top. Længe var det kun de menige medlemmer, der for alvor markerede den. De vedtagne overenskomstkrav er absolut skridt i den rigtige retning.

Jeg er naturligvis helt enig med dig i din påvisning af, hvordan forskellen mellem gamle og nye pensioner bliver større og større efter hver overenskomst, såvel som i din påpegning af problemerne omkring overgangsbestemmelsernes ophør og usikkerheden om folkepensionen.

Men jeg synes, du kryber uden om en stillingtagen (Folkeskolen nummer 42) til en eventuel opfyldelse af de specielle lærerkrav om omklassificeringer uden en eller anden form for kompensation til pensionisterne. Et sådant overenskomstresultat vil jeg i hvert fald stemme nej til. Dette sagt ikke for at spænde ben for vore erhvervsaktive kolleger, men for at understrege alvoren i pensionisternes krav.

Du stiller med rette spørgsmålet: Hvordan skal kravene gennemføres? En overenskomstforhandling er jo et kompliceret og speget forløb, hvor det kan være svært at komme igennem selv med de retfærdigste krav. Derfor er det efter min mening ikke nok at henvise til, at vi har erfarne repræsentanter i hovedstyrelsen.

Vore forhandlere skal naturligvis have vores fulde opbakning, når de slås for vore krav, men de skal også vide, at medlemmerne holder et vågent øje med, om de slækker på kravene. Og frem for alt gælder det om, at forhandlingsmodparten og offentligheden ved, at vore forhandlere vil få det mere end svært, hvis de igen kommer tilbage med et utilfredsstillende resultat. Som menige medlemmer må vi derfor fortsat ytre os overalt, hvor vi kan komme til orde – mundtligt såvel som skriftligt. Vi har alle et ansvar.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdelings faglige udvalg