Kontingentstigning

Edel Hertz har i Folkeskolen nummer seks et indlæg, hvori hun gør ophævelser over en kontingentstigning for pensionister i DLF.

Jeg forstår hende så godt, når hun siger: Det er ikke ørerne, det gælder. Det er princippet.

Dette princip har i år været: Jo ringere overenskomstresultat, jo højere kontingent.

Det princip gælder også Københavns Lærerforening. Aldrig er vi taget så grundigt ved næsten som de sidste år, og aldrig har vi oplevet så stor en kontingentstigning. I 1995 betalte vi 524 kroner og i 1996 700 kroner. Altså en stigning på 33,6 procent. Det kan man da kalde at føje spot til skade.

Hvis man så bare fik noget for pengene. Anni Herfort nævner i sit svar blandt andet: 'Foreningens varetagelse af pensionisternes interesser', hvilket jeg meget gerne vil betale for.

Så måske du, Anni Herfort, kan nævne tre forhold, hvor DLF i 1993 til 1995 har været i stand til at øve en så positiv indflydelse på pensionisternes situation, at de havde været anderledes og ringere indstillet uden DLF's 'varetagelse af pensionisternes interesser'?

Finn Andersen

Herlev

Svar:

Tjenestemandspension er et lovgivningsanliggende. Foreningen skal sørge for at blive hørt, men vi har ingen garanti for, at vores forslag og indvendinger bliver udmøntet i ændret lovgivning. Men det er min overbevisning, at foreningens indsats har haft positiv indflydelse på resultatet. Pensionisternes vilkår indgår med stor vægt i samarbejdet med de andre tjenestemandsorganisationer, så vi får størst mulig indflydelse.

Foreningen satser stærkt på generelle lønstigninger, og det vil i sig selv have positiv virkning på pensionernes størrelse. Foreningen vil fortsat være meget opmærksom på at forbedre pensionisternes vilkår og situation, og konkret har vi netop besluttet at afholde møde med Fraktion 4's kongresdelegerede.

Der er for mig ingen tvivl om, at pensionisternes interesser bedst varetages i og af foreningen.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

Formand for DLF