Kongres med næstformandsvalg og folkeskoleideal

Det er en fyldig dagsorden, der ligger til vores kongres først i oktober. Der skal blandt andet vælges formand og næstformand og måske vedtages et folkeskoleideal.

Næstformandsvalget ser ud til at blive spændende med de to kendte kandidater. Jeg vil blandt andet holde øje med deres holdning til en central arbejdstidsaftale. Vigtigheden af, at der i hele foreningen arbejdes efter et fælles præg med genkendelighed i de mange lokale arbejdstidsaftaler frem imod målet om en central arbejdstidsaftale, kan ikke overdrives.

I folkeskoleidealet er det afgørende, at især den danske folkeskoletradition fremgår tydeligt. Det skal være gennem skolefagenes rolle, enhedsskolen og erkendelse af elevernes sociale og kulturelle baggrund som udgangspunkt for at bryde med negativ social arv. Dertil noget om værdien af det forpligtende demokratiske fællesskab, med elevernes frihed under ansvar, samtidig med at det er elevers og læreres arbejde og erfaringer i undervisningen, der bygger skolen nedefra. Også traditionen med klasselærerfunktionen er værdifuld i elevernes dannelse. Endelig synes jeg, at der i idealet skal lægges stor vægt på mundtligheden i undervisningen, hvor blandt andet fortællingen og samtalen – i en tid med overdreven skriftlighed, portaler med videre – skal indtage en helt central rolle. Netop mundtligheden skærper hukommelsen, og vi får et sprog, der muliggør kritisk tænkning og personlig stillingtagen.

Samtidig skal kongressen selvfølgelig tage stilling til, om folkeskoleidealet lever op til beslutningen om at forstærke dialogen blandt medlemmerne om pædagogik, faglighed og skolepolitik. Noget, der kan styrke lærernes argumentation for didaktiske valg og lærernes professionelle stemme og ikke mindst øge lærernes indflydelse på skolens udvikling såvel centralt som lokalt. Her er det afgørende med en nøjere handleplan for, hvordan folkeskoleidealet får et liv såvel indadtil i foreningen som udadtil i samfundet.