Kompostering i et tværfagligt forløb i madkundskab og i biologi

Jeg har i en del år undervist i madkundskab og i biologi, og ved flere lejligheder har jeg været ærgerlig over, at vi smider alt affaldet i affaldsspanden til dagsrenovationen. Men hvorfor ikke bruge madkundskabstimerne til i praksis ”in real life” at bryde med "smid-ud" adfærden, og opdrage eleverne til at handle mere miljøbevidst. Derfor er vi blevet enige om i madkundskab, at vi ved opstart af dette skoleår vil præsentere eleverne for en ny arbejdsopgave, at samle grønt affald sammen fra grøntsags skrællerne og bærer det grønne affald ned til kompostbeholderen, ligesom med de andre praktiske opgaver, der går på skift i køkkenet.

Eleverne skal i den forbindelse lære om kompostering, og hvad der må komposteres frugt/usprøjtet og grøntsager, kartoffelskræller, blomster, potteplanter, brød, kaffegrums, teblade (inkl. filtre) og skaller fra æg. De skal have viden om blandingsforholdet ca. 60 % grønt affald og 40 % brunt affald fx savsmuld fra træ, der ikke er imprægneret.

Vores skole har indkøbt en varmeisoleret kompostbeholder, hvilket giver en bedre temperaturfordeling i affaldet. Og når man sørger for at få vendt affaldet rundt nogle gange om ugen, sikrer det en hurtigere nedbrydning, hvilket gør det lettere for eleverne at følge med i processen. De vil kunne se, hvordan kompostjorden gradvist bliver til, og hvordan smådyr som bænkebidder deltager. I biologi underviser vi i forvejen i nedbrydning af organisk stof, kulstofkredsløbet og om landbruget. Vi kan på den måde inddrage de andre naturfag, så eleverne får en fælles reference.

Vi bruger grøntsager i endnu større udstrækning i madlavningen, således at det bliver mere end blot tilbehøret!. Vi sætter fokus på de udfordringer, som verdenen står overfor i forhold til klimaforandringer og en stigning i verdens befolkning, som alt andet lige må føre til færre ressourcer og en ændring i produktionen af kødkvæg til mere vegetabilske næringskilder, som ikke er nær så energikrævende