Kommunernes jerngreb om målstyring

Jeg er glad for, at det i december 2017 lykkedes at få gjort færdigheds- og vidensmålene vejledende.

Intentionen bag var fra politisk side at give lærerne en øget frihed og styrke deres professionelle dømmekraft. Desværre bliver det flere steder ved intentionen, hvor den overdrevne målstyring stadig er det bærende element.

I Københavns Kommune har politikerne vedtaget fokuspunkter, som omhandler implementering af læringsmålsstyring. De fokuspunkter gennemsyrer hele kommunens arbejde. Der er igangsat en række sammenhængende projekter, skoleledelsesuddannelsen, Læring der ses, Meebook og datadrevet organisation som skal ses som sammenhængende og integrerede projekter med fokus på målstyring og data. Københavns kommune og Ålborg kommune har et samarbejde med Handelshøyskolen BI i Oslo om skoleledelsesuddannelsen, hvor det helt centrale i uddannelsen er datastyring og målstyring. Skolerne bliver målt, kontrolleret og overvåget – og der skabes konkurrence mellem skolerne, som drives på markedslignende vilkår.

I praksis oplever lærerne et øget fokus på afgangsprøver, karakterer, nationale test og andre former for målbare taldata. Det har negative konsekvenser for den enkelte skole, lærer og elev, hvor alt skal begrundes med taldata, som altid skal være det solide udgangspunkt.

Det er dybt problematisk, og konsekvenserne ved at udvikle, styre og lede skolen på denne måde er uoverskuelige. Lærernes didaktiske frihed er truet.

Vi skal have fokus på de private aktører. A.P. Møller Fonden er med til at finansiere en stor del de projekter, og vi skal have en øget opmærksomhed på, hvem der tegner de store linjer for folkeskolen. Fondenes indflydelse og magt er en trussel, og vi er nødt til at arbejde for en større demokratisk kontrol i forhold til, hvilken indflydelse fondene har på skolen.

Ovenstående synspunkter er fremlagt på Danmarks Lærerforenings kongres 2019 under punktet Formandens beretning.