Kommunalvalg 2017 - spørgsmål til kandidater: Projektitis og prioriteter

Foreningen Folkeskoleforældre har spurgt forældre fra hele landet: Hvad er vigtigst for vores fælles folkeskole? Vi har spurgt medlemmer fra vores Facebook-side med over 3900 medlemmer og i forskellige grupper hvor folkeskoleforældre befinder sig. Forældre har også kunne sende os mails.

Du kan se vores Facebook-side her: www.facebook.com/Folkeskoleforaeldre/

Vi har indsamlet svar og præsenterer information, forskning og fakta. Desuden giver vi vælgere inspiration til spørgsmål til deres lokale kandidat. Vi præsenterer et tema dagligt op til kommunalvalget. Alle temaer er måske ikke lige relevante i din kommune, men meningen er, at du kan hente inspiration til at spørge din kandidat, lave læserbreve eller at du, kandidat, får mulighed for at gøre dig nogle overvejelser inden (og efter) valget.

Hent inspirationsmateriale

For at gøre det nemmere kan alle interesserede hente en billedfil eller pdf af de enkelte temaer. Du kan også hente en samlet folder (se link til sidst).

Alle ønskes et godt kommunalvalg

Vi ønsker alle et godt kommunalvalg 2017 - og de kommende kandidaters arbejde for vores fælles folkeskole.

Information, forskning og fakta

Som politiker er det et ønske, men også en pligt og et ansvar at skabe de optimale rammer for, at vores børn kan lære, udvikles, socialiseres og dannes. Folkeskolen har derfor en særlig opmærksomhed, i forhold til vores opvoksende generation.

På nationalt og kommunalt plan har mange aktører en fælles interesse i folkeskolen, og dette har medført et stigende antal projekter gennem de senere år, i et sådan omfang, så selv undervisningsministeren har bedt om, at kommunerne skruer ned for ”projektmageriet”. Omfanget af projekter har ligefrem fået et navn ”projektitis”. En undersøgelse af fagbladet Folkeskolen sommeren 2017 har afdækket, at mange af projekterne har ingen eller en ringe effekt, ofte igangsættes på forvaltningsniveau uden at inddrage folkeskolens ansatte. De ansatte beretter om mangel på tid til at udføre projekterne, og at det ene projekt følger det andet, så de aldrig når at forankre sig.

Undervisningsministeren beder kommunerne om at fokusere på skolens kerneopgave og sikre, at de ansatte kan se en værdi i projekterne, som ellers er nyttesløse og tager tiden fra skolernes kerneopgave.

Vi er vidende om, at projektmarkedet er voksende med milliardinvesteringer i projekter, ofte tilbudt af private aktører.

Forskellige koncepter gennem tiden er blevet undersøgt af forskere. Nogle koncepter som har påberåbt sig at være evidensbaserede, viser sig ikke at være det. Andre har ikke et videnskabeligt eller forskningsbaseret grundlag. Nogle er kritiseret videnskabeligt. Andre er hentet direkte fra konsulent- og managementverdenen, og er ikke beregnet til pædagogisk praksis med børn. Endelig har nogle et sekterisk eller religiøst tilsnit. Ofte er de indkøbt centralt på forvaltningsniveau, og skolens ansatte er ikke involveret i beslutningsprocessen.

Spørgsmål til dig, der er kandidat

Hvordan vil du sikre, at skolerne bliver beslutningsdygtige om hvilke projekter der skal igangsættes?

Hvordan vil du sikre, at investeringer i folkeskolen prioriteres i forhold til fysisk miljø og undervisningsmiljø inden der igangsættes øvrige projekter?

Hvordan vil du sikre, at projekter er understøttet forskningsmæssigt i forhold til skolens kerneopgave og praksis inden de igangsættes?

Hvordan vil du sikre, at din kommune fokuserer på kerneopgaven i skolerne?

Hent inspirationsmateriale her:

www.dropbox.com/sh/t2b98q4kfgxi0w9/AAAJ0ToRNx4X0TNpdjwObi3ja?dl=0