Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Kommissions-koks

Lønkommission.

Anders Bondo Christensen
Anders Bondo Christensen Lærer, journalist og fhv. formand for Danmarks Lærerforening
Start debatten
26. september 2008, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Regeringen vil nedsætte en kommission, der blandt andet skal »belyse, om overenskomsterne og forvaltningen heraf giver de offentlige et tilstrækkeligt ledelsesrum til at prioritere opgaveløsningen og resurseanvendelsen efter forholdene på den enkelte arbejdsplads«.

Folkeskolen nr. 23 2008

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvilket navn mon regeringen har tænkt sig til den pågældende kommission? En overenskomstkommission? Eller en ledelseskommission? Næh nej - regeringen har såmænd tænkt sig at kalde det en lønkommission!

I forhandlingsforløbet om forårets overenskomster efterlyste flere organisationer en kommission, der skulle se på lønrelationerne mellem forskellige fag og grupper - en såkaldt lønkommission. Danmarks Lærerforening har fra starten af diskussionen understreget, at en eventuel lønkommission ikke måtte underminere aftalesystemet. Som det fremgår, indeholder regeringens forslag til kommission alle mulige og umulige forhold, der ikke har en døjt med lønrelationerne at gøre. Forhold, der skal analyseres og aftales mellem parterne og derfor naturligvis ikke skal proppes ind i en kommission, der handler løn.

Venstres finanspolitiske ordfører, Peter Christensen, der vel nærmest kan betegnes som finansministerens talsmand eller lynafleder, har i stedet for at forholde sig til fagbevægelsens kritik blot udtalt: »Hvis der er nogle fakta, som ikke må komme frem, så vil vi ikke være med til det«. Et rigtigt goddag mand økseskaft-svar.

Alle fakta, der er nødvendige for at analysere lønrelationerne, er velkomne. Når regeringen ønsker at inddrage ledelsesrum, resurseanvendelse, prioritering af opgaveløsningen med mere, er der imidlertid tale om en helt anden dagsorden end løn.

Fagbevægelsen har ønsket en lønkommission. Regeringen har øjensynligt misforstået opgaven og nedsat en overenskomstkommission. I skolen er vi vant til, at når eleverne misforstår opgaven, får de dumpekarakter og skal lave opgaven om.

Så enkelt er det imidlertid næppe. Flere arbejdsmarkedsforskere har vurderet, at regeringen helt bevidst har misbrugt overskriften »Lønkommission« til at forfølge en helt anden dagsorden. Regeringen forsøger at promovere en række af de ideologisk prægede kæpheste, som den ikke kom igennem med ved overenskomstforhandlingerne. Den limpind hopper vi ikke på.

»Fagbevægelsen har ønsket en lønkommission. Regeringen har øjensynligt misforstået opgaven og nedsat en overenskomstkommission«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommissions-koks

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS