Kommentarer til Ziegler

Ziegler: »Men jeg tror virkelig på, at reformen kan udfordre, åbne nye verdener, motivere og give alle børn og unge et løft og hjælpe dem til at blive så dygtige, de kan med god trivsel.«

Kommentar: Det er da godt, at Ziegler tror på det. Vi, der færdes ude i virkeligheden, er ret ateistiske på dette punkt.

Ziegler: »Der bliver arbejdet benhårdt i kommunerne og på de enkelte skoler med en kæmpestor reform.«

Kommentar: Vel gør der ej. Der arbejdes benhårdt på at holde skindet på næsen, klare den næste lektion nogenlunde, for at minimere reformens ødelæggende konsekvenser.

Ziegler: »Men vi er naturligt nok endnu ikke i mål på alle de mange og vigtige ændringer af skolen, som reformen indeholder.«

Kommentar: Nej, det er vi – ifølge professor ved DPU og overguru for regeringen Jens Rasmussen – først om en halv snes år. Så må vi håbe, at folkeskolen ikke er omdannet til privatskoler inden da.

Ziegler (om det at indføre reform og nye arbejdstidsregler samtidig: »Det vil sige, at der er sket store ændringer i både indhold og rammer for arbejdet og arbejdsdagen i folkeskolen, og det er klart, at det har givet noget utryghed og usikkerhed blandt både lærere, elever og forældre.«

Kommentar: Jeg er ikke utryg. Jeg er smadret. Men usikker? Ja! Når KL og regeringen har kunne tromle noget som reformen igennem, er der ingen grænser for fantasien med hensyn til, hvad de kan finde på fremover.

Ziegler (om at lærerne er vikar for hinanden i deres forberedelsestid): »Det er jo en afvejning mellem, at eleverne skal få det størst mulige faglige udbytte af vikartimerne, og at lærerne ikke bliver presset for hårdt.«

Kommentar: Når jeg er vikar i én lektion for en kollega, ›koster‹ det forberedelse af én dags undervisning i mine egne klasser. Det er derfor ikke en »afvejning mellem«, som Ziegler skriver, men et både-og: Presset på lærerne går op, elevernes udbytte går ned.

Ziegler: »Vi går nu snart ind i skolereformens 2. år, og de nye rammer er ved at blive en del af en kendt hverdag, og man finder på de enkelte arbejdspladser de rigtige balancer inden for de nye rammer.«

Kommentar: Reformens kraftige forringelse af forberedelses-resursen udelukker enhver balance – med mindre balancen efter Zieglers opfattelse opnås gennem en tilsvarende forringelse af undervisningens kvalitet.

Ziegler: »Vi ved, at flere kommuner og skoler op til det nye skoleår arbejder med at tilrettelægge arbejdsdagen, så lærerne får mere fleksibilitet og mere sammenhængende tid til forberedelse.«

Kommentar: Der arbejdes med det, men lad os – som med alt andet i denne reform – se det virkeliggjort først. Og dernæst: Når jeg de facto har to-tre timers forberedelse om ugen, er det flintrende lige meget, om de ligger i én blok på én dag eller med en halv time om dagen – det rækker under alle omstændigheder som en skrædder i helvede.

Ziegler: »KL og kommunerne vedkender sig ansvaret for at bidrage til et bedre samarbejde mellem lærerne og kommunerne, både centralt og lokalt. Og vi skal bidrage til, at folkeskolen og lærerarbejdet møder den fortjente respekt og anerkendelse blandt elever, forældre og i samfundet generelt. Derfor er vi også glade for, at vi fik landet et forlig med lærerne, der lægger vægt på dialog og på at kigge fremad.«

Kommentar: »respekt og anerkendelse«? Og »blandt elever, forældre og i samfundet generelt«? Hvad med, om KL begyndte at vise respekt og anerkendelse efter at have eksponeret maksimal respektløshed og mangel på anerkendelse i forbindelse med lockouten? Der skal godt noget i respektens og anerkendelsens vægtskål for at rette op på regnskabet.

Ziegler: »Det nye forlig skaber en god platform for dialog om lærernes arbejdstid og forberedelse. Og vi håber, at forliget i sig selv – oven på det svære forløb i 2013 – kan yde et væsentligt bidrag til at styrke dialogen og samarbejdet. Det er helt centralt for overenskomstforliget, at vi sammen med Lærernes Centralorganisation ønsker at sende signaler om sporskifte, at ændre stemningen, se fremad og tale lærergerningen op.«

Kommentar: Dialog sikrer ikke forberedelse – det gør alene resurser og struktur. Sporskifte: Det har jeg ikke lagt mærke til. Tale lærergerningen op? KL gør det modsatte. Se fremad: Ja, det er forståeligt, at KL ikke ønsker at se bagud.

Ziegler: »Vi konkretiserer de muligheder, som ledelser og medarbejdere har for tilrettelæggelse af skoleåret og dagligdagen på skolerne og understreger skoleledelsernes ansvar for at prioritere medarbejdernes tid på den måde, der giver de fornødne betingelser for at løse læreropgaven. Ledelsen har ansvaret for, at maskinen kører, men det sker bedst ved samarbejde og dialog med medarbejderne om arbejdsopgaverne.«

Kommentar: Blålys! Med reformens resurser og strukturer er »de fornødne betingelser for at løse læreropgaven« ikkeeksisterende. Man løser ikke en hungersnød ved at omprioritere fordelingen af fødevarer blandt mennesker, der alle er ved at dø af sult. Hvis trykket lettes på én lærer, øges det på en anden.

Ziegler: »KL har foretaget sin egen evaluering af første år med skolereformen. Den baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger og konkluderer, at det går godt de fleste steder med kompetenceudvikling, målstyret undervisning og inklusion, mens lektiehjælp, understøttende undervisning og bevægelse giver udfordringer.«

Kommentar: På spørgsmålet »Hvordan vurderer du mulighederne for at løse dine opgaver kvalificeret?« svarer 3 (tre!) procent af lærerne i Aalborg Kommune, at det »kan godt lade sig gøre«, 44 procent at det kan lade sig gøre »i et rimeligt omfang«, mens 51 procent svarer, at det »kan slet ikke lade sig gøre«. Aalborg hører altså ikke med til »de fleste steder«. Hvilke kommuner gør det?