Københavnere i hovedstyrelsen

'Hvad laver Jan Trojaborg i grunden i hovedstyrelsen for DLF?', spørger Niels Christian Sauer i Folkeskolen nummer 42.

Da han og jeg er hovedstyrelseskolleger og blandt meget andet det sidste halve år har været intenst optaget af udarbejdelsen af det netop på kongressen vedtagne politikpapir, 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund', er spørgsmålet selvfølgelig retorisk.

Københavns Lærerforening (KLF) har netop i år været kollektivt medlem af DLF i 50 år til gensidig glæde og inspiration.

Næstformand Michael Olsen og jeg henter mange nyttige informationer og får mange spændende diskussioner i henholdsvis fagligt udvalg og pædagogisk udvalg. Dertil kommer, at vi da naturligvis både blander os i og drager nytte af de fleste debatter i hovedstyrelsen.

Herudover har jeg deltaget i mange af de aktiviteter, som ethvert hovedstyrelsesmedlem er forpligtet til. For mit vedkommende i dialogmøder omkring undervisning af tosprogede elever og udarbejdelse af foreningens pjece om emnet, debatmøder om professionsidealer, modtagelse af stafetten fra Nævnet for Etnisk Ligestilling, adskillige konferencer med videre. Så mon ikke DLF også har draget en vis nytte af mine kundskaber?

Som Niels Christian Sauer ganske rigtigt skriver, har KLF selvstændig aftaleret, så vi som københavnere ikke har stemmeret i hovedstyrelsen omkring aftalespørgsmål, hvorfor vi også sjældent blander os direkte i debatter desangående. Det er derfor ganske korrekt, at DLF selvfølgelig ikke har noget ansvar for den meget omtalte aftale, vi i København netop har indgået vedrørende forhåndsaftaler om ny løn, der omfatter en delvis uddelegering af aftaleretten til tillidsrepræsentanterne. Det er derfor også logisk, at det er KLF's egen lønpolitik, der er retningsgivende for vores indgåelse af aftaler. Denne lønpolitik er faktisk opfyldt til punkt og prikke med den indgåede aftale, der ikke er et aftalecirkus, men allerhøjst en linedans med sikkerhedsnet. Der er nemlig tale om et forsøg, som løber i 2003, der skal evalueres, og hvor alle medlemmer ved en urafstemning bestemmer aftalens videre skæbne. Så kan det vist ikke være mere demokratisk.

Jan Trojaborg

formand for Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse