Knockout og deform

Hver fredag skriver journalisten og historikeren Georg Metz et Internezzo i dagbladet Information (det kan i øvrigt høres på www.den2radio.dk fra lørdag); i denne uge om DONGs navneskifte til Ørsted.

Metz gennemgår det brev, som privatkundedirektør Louise Hahn har underskrevet, og som er sendt med PostNord til de danske DONG-husstande. Ved gennemgangen af skrivelsen afdækker Metz den ene unøjagtighed og ahistoriske oplysning efter den anden. Hensigten med navneskiftet kan alene være at satse på en kollektiv glemsomhed omkring den skæbne, som overgik DONG i de glade Corydon-dage.

(Metz nævner som en bonusoplysning, at 'lossepladser' blev erstattet af 'deponier', da man i Schlüters regering skulle lave en lovændring, der handlede om oprettelse af deponier. Men en medvirkende årsag til ordbytteriet var, at miljøminister Christian Christensen havde en talefejl, hvorved l-lyden fik klang af lyden n).

Men tilbage til de glade dage i finansministeriet, hvor DONG blev solgt til blandt andre Goldman Sachs i en handel, hvor væsentlige dokumenter i følge statsrevisorerne er ramt af mørkelygtens stråler. I det samme ministerium førte man taktstokken, da man sammen med KL gennemførte lærerlockouten. Vi ved nu fra nogle af aktørerne, at det var aftalt spil, og derfor er der vel grund til at anvende det rette navn på et magtmisbrug: lærerknockouten. For det var den gennemgribende svækkelse af råderummet i lærerautonomien, man var interesseret i at ramme. Hvorfor? For at få økonomisk og mental mulighed for at gennemføre en såkaldt reform, hvilket igen er en verbal besmykkelse af begrebet forringelser, for indtil år 2001 betød ordet reform en ændring til det bedre – for de mennesker, som reformen omfattede. Efter Fogh Rasmussen og accelereret af Corydon har reform fået klang af forbedringer – af økonomien for dem, der skal se, om de kan levere varen. Menneskeligt set er store dele af den offentlige sektor i dette årtusinde ramt af omfattende deformer.

Reformen har ført til en udsivning af elever fra folkeskolen til de private skoler, som har fået øgede midler af regeringen. Det er på tide, at nogle af de socialdemokratiske medlemmer nu råber vagt i gevær over mishandlingen af folkeskolen. Men der skal mere end lidt lapperier til, for med det socialdemokrati vi ser lige nu, kan håbet ikke være stort omkring et værn imod den "uhæmmede kapitalisme", som det hedder i skåltalerne. Det kan da ikke være tilfældigt, at DONG-sælgeren og lærerknockouteren Corydon fik ansættelse som direktør i – det amerikanske managementkonsulentfirma McKinsey, som havde rådgivet finansministeriet!!!

Alligevel må vi tro på, at der er håb. En del af kommunerne er ved at lave ordentlige aftaler med lærerne. En del af lærerne fik ikke pædagogisk hjerneskade af knockouten. En del af folkeskoledeformen er ved at rulle tilbage. Og ikke mindst: En del skoler ser atter ud til at blive drevet af den ildhu, der er bærer af dansk skoletradition, når den er bedst.

Men pas på, der er så mange politiske interesser i det her, at man hellere ser et sminket lig end en genfødt skole.