Klostervænget fortsat

Med sit meget vrede og personlige angreb på undertegnede i Folkeskolen nummer 2 lever administrerende direktør for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Peter Rasmussen fuldstændig op til mine forestillinger om en leder, der ubetinget er vant til at få sin vilje uden at blive modsagt.

Han anklager mig for at være manipulatorisk og komme med fordrejninger og ukorrekte oplysninger, og han påstår, at jeg ikke har gjort mig større ulejlighed for at sætte mig ind i Klostervænget-sagens faktuelle forhold.

Jeg må skuffe Peter Rasmussen. Jeg er både blevet sat ind i sagen af almindelige lærere i København og har i flere omgange fået sagen gennemgået af repræsentanter for Københavns Lærerforening. Blandt andet ved et møde for samtlige kredsformænd i DLF.

Tilbage står:

Københavns Kommune har spredt rygter om, at fem lærere har deltaget i mobning og chikane af kolleger og Peter Rasmussen bortviser dem med øjeblikkelig virkning fra skolen. Kollegerne giver imidlertid udtryk for, at de kender de fem som »hjælpsomme, engagerede, fagligt kompetente og kritiske«.

Københavns Lærerforening har fremført en »fordømmelse af det uacceptable sagsforløb«. Københavns skoleborgmester Per Bregengaard skriver i Københavns Lærerforenings blad blandt andet: »Klostervænget-sagen har været en læreproces for både forvaltningen og mig. Et andet forløb ville have været ønskeligt. En Klostervænget-sag vil således aldrig gentage sig med det forløb, den har haft«.

Peter Rasmussen vil ikke kommentere disse forhold, fordi sagen er afsluttet, som han siger. Mit synspunkt er, at folkeskolen ikke har brug for macho-ledere, men for god ledelse med åndsfrihed og demokrati også på kontor- og direktionsgangene.