Klimaduellen - Kampen mod Madspild er et gratis undervisningskoncept, som sætter fokus på at holde maden væk fra skraldespanden og dermed undgå madspild. Samtidigt lancerer Norden i Skolen-portalen et helt nyt undervisningsmateriale om en bæredygtig fremtid indenfor landbrug, skovbrug, fiskeri og husdyrhold med fokus på de nordiske landes læreplaner og målgruppen 12-14 år.
Tilmeld din klasse og dyst mod skoler fra hele Norden i kampen for miljøet – mod madspil og vind 5000 kr. til klassekassen. Tilmelding forpligter ikke, men sørger for at holde dig opdateret op til Klimaduellens start d. 11.11.2015.
Kampen mod Madspild slutter d. 23.03.2016. I løbet af perioden kan du og din klasse følge med i Klimaduellens udvikling, og ved Klimaduellens afslutning bliver vindere fra hvert nordisk land fundet ved lodtrækning blandt de klasser, der har registreret deres madspild på www.nordeniskolen.org i minimum 1 undervisningsuge. Kampen mod Madspild er åben for alle alderstrin i Nordens grundskoler.
Før duellen kan alle tilmeldte lærere bestille et gratis madspilds-kit, der egner sig til et skoleprojekt om madspild. Kittet indeholder materiale til at veje madspild i en uge.
Kampen mod Madspild er støttet af Nordisk Ministerråd, og deltagelse er gratis.
Klimaduellen - kampen mod madspild
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.