Klædt bedst muligt på - til hvad?

For nylig (26.02.) bragte dagbladet Information et indlæg af en filosof, Simon Gardner Mogensen, der er knyttet til Liberal Alliance. Hans udsagn lød: Drop beskyldningerne om grådighed. Markedet skal ikke være moralsk, det skal gøre os rigere.

Dette førte selvfølgelig til debat og kritik. I Politiken kritiserede en studerende undervisningen for at se bort fra blandt andet bæredygtighed, som vel er både et reelt og et moralsk issue. I går (10.03.) svarede professor i nationaløkonomi Nina Smith så: Vi underviser i det, der klæder de studerende bedst på til at forstå verden. Og hun sparker problemerne omkring klimaproblematikken over på den politiske halvdel af bane.

Vi gør det bedre og bedre, men politikerne vil ikke gøre det nødvendige ved hjælp af vores raffinerede modeller, kunne hendes forsvar oversættes til.

Men hvad er udgangspunktet for forståelsen? Har den såkaldte filosof fra LA ikke en pointe i forhold til de faktiske tilstande: Der er ret frit spil for, at markedet kan råde.

Han har i hvert fald ret i, at en accept af "de faktiske forhold i jernindustrien" indebærer, at man går markedets ærinde. Og markedet inderste væsen er at betragte mennesket som en økonomisk faktor, en vare.

Derfor har vi fået en ensidigt kompetancebaseret skole. Derfor er flere og flere af de initiativer, der skal sætte snævre rammer for de ansattes frihed gennem kontrakter, kontroller og test udliciteret til private aktører.

Derfor kan det være vederkvægende at læse ældre filosoffer som fx Sokrates, Aristoteles, Kant, Nietzsche og/eller Arendt, for blot at nævne nogle, for at få en duft af, hvad det er for værdier, der knytter sig til at være mere end en vare: menneske.

Man kunne også lade sig (for)nøje med Shakespeare, Voltaire, Goethe og/eller Dostojevskij. Det er der selvfølgelig en del ben i, men det er ikke så ringe - for nu at ordspille på en bedaget reklame for fisk, inden alt andet end markedet går i fisk.

Lad os dog stå sammen om at komme oven vande!