Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

KL står med Sorte Per

Når nu regeringen ikke længere tør gribe ind i konflikten, hvad gør KL så?

Niels Christiansen
1 kommentar
15. april 2013, kl. 11:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Det er en sær fornemmelse at stå på sidelinjen – som tjenestemand i den danske folkeskole - og betragte spillet, der foregår for næsen af én. Sjældent har den almindelige dansker været så tæt på begivenhederne – og spillet i korridorerne. Meget slet skjult i overskrifterne i medierne ser man tydeligt, hvad der egentlig sker bagved det hele. Moderniseringsstyrelsens og Finansministeriets departementschefer – og så selvfølgelig Corydon – ”Mørkets trillinger” – havde som storebror garanteret lillebror KL, at der ikke var nogen fare på færde. ”Gå bare hele vejen” – var beskeden. ”Vi skal nok redde jeres skind med et regeringsindgreb.”

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Nu lader det åbenbart til, at ”storebror” – altså regeringen - er ved at trække sig ud af aftalen med KL – af frygt for at beskyldningerne om den åbenlyse konspirationsteori vil blive trukket voldsomt ned over hovedet på dem. At befolkningen – og medierne kunne gennemskue spillet, kom nok bagpå dem alle, så nu er storebror ved at trække sin støtte til lillebror – af angst for at miste den folkelige opbakning og – selvfølgelig – taburetterne ved næste valg. Nej, nu skal de ikke have noget af at bryde ind med et lovindgreb. Nu må parterne selv ordne sagerne, mens regeringen vasker sine hænder.

Tilbage står lillebror KL med en konflikt, som de nok egentlig slet ikke i første omgang havde ønsket. De talrige uoverlagte kommentarer fra KL toppen afslører, at de faktisk ikke ved ret meget om, hvad der foregår i folkeskolen og lærernes arbejde. De var simpelthen sendt i byen med en bunden opgave. Men nu står de alene med den – storebror tør ikke komme med det lovede regeringsindgreb. Og hvad gør KL så? Jo, nok det mest tåbelige af alt – de lader konflikten køre, så lærerne kommer krybende til sidst. Atter en uigennemtænkt reaktion fra KL. For hvordan forestiller KL sig egentlig forholdet mellem dem og lærerne vil blive, når lærerne har tømt deres strejkekasse og piskes til at acceptere KL’s forlangender? Hvordan vil det fremtidige arbejdsgiver/arbejdstager forhold blive, når KL vil blive lagt for had af den samlede lærerstand? Tror KL virkelig, at folkeskolen vil blive den samme herefter? Det vil blive en folkeskole med uengagerede lærere, der til nød vil løfte opgaven – men uden den nødvendige glød. Det vil blive en folkeskole, hvor begrebet ”civil ulydighed” sagtens kan komme på tale. Og det vil tage mange år at klinke skårene igen. Er det det, I vil, KL? Det er jer, der står med ”Sorte Per” nu! Og I står alene med den. Regeringen tør ikke hjælpe jer.

Hvis den danske folkeskole skal have en chance – og jeres troværdighed som arbejdsgivere fremover skal kunne respekteres bare en smule, så skal I til forhandlingsbordet nu, og det kan ikke gå for hurtigt. I kan sagtens vinde dette slag – men I er helt sikre på at tabe kampen om folkeskolen, hvis I fortsætter konflikten til den bitre ende…..

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KL står med Sorte Per

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS