KL er presset

Tak til Jonatan Schloss for svaret på, hvad KL i fremtiden vil gøre for at sikre fagligheden på paragraf 20.2-undervisningen. Du peger på sjællandske amter, hvor kommunerne selv løser opgaven, men det er ikke just en plan for fagligheden. Om det foregår fagligt forsvarligt, kan jeg helt rigtigt ikke udtale mig om.

Din tese er, at kommunerne lø­ser opgaven bedre end amterne. Min tese er, at fagligheden bedres af større befolkningsgrundlag og en klar politisk reference. Det bliver vi vist ikke enige om.

Jeg har siden sidst noteret mig, at KL har sendt sine børne- og kulturchefer ud med budskabet, at paragraf 20.1 og 20.2 i folkeskoleloven er overflødig, når kommunerne overtager hele folkeskoleområdet. Tak for kaffe for en gang liberalisme. Mange for­ældre og personaler, der arbejder på skoler med disse børn, kan fortælle mange indignerede historier om kommunernes håndtering af den eksisterende lovgivning. Det er selvfølgelig ikke kun dårlige historier, man kan høre, men der er ikke grund til at tro, at antallet af de dårlige bliver færre af at slette retsgrundlaget.

Kommunerne har i alliance med regeringen igangsat forskning for at kunne tage sig af adfærdsvanskelige børn. Det lugter mest af, at KL mangler bestemte svar, for der er allerede omfattende forskning i for eksempel normaltbegavede børn inden for autismespektret. Det er den gruppe, der er størst stigning i, og den gruppe, KL ønsker tilbage i almindelig undervisning.

Professor Niels Egelunds argumentation for at indføre selvforvaltningspædagogik på paragraf 20.2-området er uholdbar, da årsagen til konklusionerne alene bunder i, at primærkommunal specialundervisning har majoritet i hans statistik.

Hvordan klinger eksempelvis strukturpædagogik med selvforvaltningspædagogik?