Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Kjer og Sievertsen: Ny vismandsrapport er pligtlæsning for alle, der arbejder med trivsel, fravær og forebyggelse

Vi bør interessere os langt mere for tidlig opsporing af mistrivsel, mener Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen.

Hans Henrik Sievertsen
Hans Henrik Sievertsen Professor MSO og forsker ved VIVE - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
Mikkel Giver Kjer
Mikkel Giver Kjer Chefanalytiker ved VIVE - det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
2 kommentarer
6. november 2025, kl. 05:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
2 kommentarer

Det er givetvis ikke hver dag, man som skolemenneske – eller Vive-ansat – kaster sig over en økonomisk vismandsrapport.

Ikke desto mindre bør efterårets udgave finde vej ind i både kommunale forvaltninger, skolelederkontorer og lærerværelser. Det gælder ikke mindst, hvis man interesserer sig for regeringens intentioner om en massiv indsats til skolefravær.

For det digre værk viser nemlig, hvordan henvisninger – og ventetider – og udredninger til børne- og ungdomspsykiatrien hænger sammen med udviklingen i børns trivsel og fravær i skolen.

Disse resultater peger ikke kun på de potentielle konsekvenser, det ser ud til at have for særligt børn, men også deres familier i disse år. Rapporten bør også give skolefolk anledning til at tænke endnu mere i retning af tidligere opsporing.

Dårlig trivsel flere år før henvisning

Rapporten dokumenterer først og fremmest, at børn og unge, der henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien, allerede flere år før har en lavere skoletrivsel end deres klassekammerater.

Deres trivsel ligger markant under gennemsnittet fra begyndelsen – og udviklingen forværres yderligere frem mod henvisningsåret. Det er næppe så overraskende. Ifølge rapporten er trivslen på sit laveste netop det år, barnet henvises. Her svarer den gennemsnitlige trivsel til niveauet blandt de 25 procent lavest trivselsramte elever i klassen.

Året efter henvisningen ses der imidlertid en positiv stigning i trivslen – først tilbage til niveauet før henvisningen og derefter gradvist videre op.

Tabel fra økonomisk vismandsrapport, der viser Fraværet stiger særligt i året op til henvisningen og topper én måned efter henvisningen – fra omkring seks procent til knap 16 procent. Herefter falder det gradvist igen til cirka 10 procent. Fraværet næsten fordobles i året før henvisningen, fra knap ni procent til godt 16 procent.

Beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, Styrelsen for IT og Læring og sundhedsdatastyrelsen.

Graf: Det økonomiske råd

Et tilsvarende mønster ses i skolefraværet. Fraværet stiger særligt i året op til henvisningen og topper én måned efter henvisningen – fra omkring seks procent til knap 16 procent.

Herefter falder det gradvist igen til cirka 10 procent. Fraværet næsten fordobles i året før henvisningen, fra knap ni procent til godt 16 procent.

Vi skal interessere os mere for, hvad der sker før en psykiatrisk henvisning

Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sivertsen VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd

Rapporten dokumenterer også, at ventetiden har en betydning for børn med diagnoser, som kan behandles medicinsk. For gruppen med længere ventetid er der en midlertidigt lavere trivsel i skolen end for gruppen af børn med kortere ventetid.

Det peger på, at den forlængede ventetid kan have negative konsekvenser i perioden, hvor barnet endnu ikke er færdigudredt og derfor ikke modtager medicinsk behandling.

Opsporing er afgørende

Rapporten giver således anledning til to væsentlige pointer.

Selvom rapporten ikke påviser årsagssammenhænge, viser den tydeligt, at vi bør interessere os langt mere for, at skolen – og eleverne – således ikke blot bliver ramt af konsekvenserne; skolen er ofte det sted, hvor tegnene viser sig først.

Vi skal altså interessere os mere for, hvad der sker før en psykiatrisk henvisning. Samtidig skal vi styrke skolernes evne, ressourcer og fokus til at opfange elevernes signaler i tide. 

Derudover dokumenterer rapporten udviklingstendenser efter henvisningen, men kan ikke afgøre, om forbedringerne skyldes selve henvisningen, udredningen, skolens indsatser — eller en kombination heraf.

Det kalder også på større nysgerrighed på, hvad der konkret sker omkring henvisningstidspunktet, men i særlig grad, hvilke indsatser der faktisk gør en forskel. Og ikke mindst, om de indsatser, der falder efter, kan falde tidligere.

Kjer og Sievertsen

Der er rigeligt med udfordringer at tage fat på, når det gælder folkeskolen.

Derfor tager Mikkel Giver Kjer og Hans Henrik Sievertsen løbende temperaturen på den aktuelle skoledebat og konsulterer forskningslitteraturen for at finde forklaringer, løsninger og nye perspektiver.

2 kommentarer

Læs også

  • Billede af Lisbeth Diernæs
    Debat

    Inklusionsvejledere kæmper for at få deres rolle anerkendt

    Lisbeth Diernæs Lektor på Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole og tidl. lærer
  • Portræt af Anni Matthiesen
    Debat

    Forældre skal ikke stå i vejen for elevers adgang til ordblindetest

    Anni Matthiesen Børne- og undervisningsordfører (V)
  • Portræt af Nana Vaaben
    Debat

    Skolens tabte børn er rykket helt ind i stuerne og råber os lige ind i ansigtet

    Nana Vaaben Docent, ph.d., Københavns Professionshøjskole
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kjer og Sievertsen: Ny vismandsrapport er pligtlæsning for alle, der arbejder med trivsel, fravær og forebyggelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS