Kejserens skæg

I Folkeskolen nummer fire er Hans E. Jepsen fremme med en sikkert velment kommentar til mit indlæg om undervisningsdifferentiering. Det fremgår af hans indlæg – endda to gange – at vi er enige, men derefter viser det sig, at det er vi vist ikke alligevel, men hvori uenigheden består, er det ikke sådan lige til at fåøje på, men måske er det det, at jeg forholder mig til, hvad skolens opgave er, mens Jepsen kommer nok så vidt omkring.

Om skolens påvirkning udgør to eller fem procent af et menneskes åndelige ballast, er da vist en strid om kejserens skæg, men det er da ret betydningsfulde procenter. Det svarer nok meget godt til fundamentet på et hus. Det syner måske ikke af meget, men er det der ikke, falder bygningen altså.

Men tag ikke fejl. På min skole kører vi skam også efter bedste evne undervisningsdifferentiering, tværfaglighed, projekter, lærerteam og hele molevitten, og det gør vi lige så længe, loven foreskriver det. Det får vi bare ikke en bedre skole af, men nok en masse rumsteren og skramlen i køkkenet med potter, pander og gryder, som jo ingen bliver mæt af.

Og nu jeg er her, må jeg så ikke lige sige til Svend E. Pedersen (bemærk stavningen), som i Folkeskolen nummer tre farer i flæsket på Holger Henriksen, Fonsmark og et antal journalister: jeg studsede ikke, da jeg så dig citeret i Fonsmarks bog for dine forventninger til fremtidens lærer. Det svarer da meget godt til det indtryk, jeg ellers har fået af dine betragtninger.

Jens Colding

Skjern