Karise-elever og den endegyldige sandhed

Pisa skævvrider debatten. Pisa er en så primitiv, usikker og uklar test, at det er halsløs gerning at føre politik direkte på den. Pisas konklusioner mangler videnskabelig belæg og grundig opfølgende forskning, hedder det fra forskerhold og fra DLF. Men så dukker den lille solstrålehistorie op i Folkeskolen nummer 42. 15 elever fra Karise Skoles 8.-9. klasse har sat formanden for DLF's organisationsudvalg, Astrid Schjødt Pedersen, i en art henrykkelsestilstand, fordi de i England har placeret sig helt i top i en konkurrence om almindelige skolefagskundskaber. Og tillykke med denne flotte placering. Men Astrid Schjødt Pedersen tager denne bedrift som bevis for, »at det danske skolesystem ikke er så dårligt, som man hele tiden hører om, og at der derfor ikke kan være dækning for de mange negative overskrifter«. Men har konklusionen af denne lykkelige begivenhed mon nu det tilstrækkelige videnskabelige belæg, som nogle har savnet i Pisas rapport om vort elendige uddannelsesniveau? Er der mon foretaget en grundig opfølgende forskning af solstrålehistorien fra Karise, før Astrid Schjødt Pedersen, kritikløst sekunderet af Anders Bondo Christensen i nummer 44, har kunnet konkludere fra denne enkelte begivenhed, at hele det danske skolesystem ikke er så dårligt, som man hele tiden hører om? Står hele DLF mon bag påstanden om, at 15 dygtige elevers bragende flotte præstation kan tages som bevis for den danske folkeskoles fortræffelighed? Det er vistnok ret uvidenskabeligt på den måde at forvandle en fiasko til en succes. Man kan ikke bare vrage en kritisk rapport om vort ringe uddannelsesniveau med anklager om manglende videnskabelige beviser og manglende opfølgende forskning og så generalisere en enkelt solstrålehistorie uden ringeste videnskabelig underbygning til at stå som den endegyldige sandhed om vort uddannelsessystem.

Svar

Vagn Madsen klandrer mig for at konkludere uvidenskabeligt på resultatet af Karise Skoles succes i det udenlandske. Vagn Madsen har ret i, at der ikke kan konkluderes videnskabeligt. Det har jeg heller ikke gjort. Derimod har jeg tilladt mig at vise glæde over danske elevers indsats.

Jeg har ransaget mit inderste for at finde blot den mindste skygge af skam. Jeg kan ikke finde den. Måske har Vagn Madsen og jeg forskellig holdning til glæde og begejstring.

I øvrigt mener jeg stadig - som jeg også gjorde før Karise-historien - »at det danske skolesystem ikke er så dårligt, som man hele tiden hører om, og at der derfor ikke kan være dækning for de mange negative overskrifter«.

Astrid Schjødt Pedersen, formand for DLF's organisationsudvalg