Karakterforskelle mellem drenge og piger

I Politiken (25.1.15) forsøger fagfolk og forskere at forklare den efterhånden markante forskel i karaktergennemsnit i folkeskolen mellem drenge og piger. Forklaringerne afslører dyb uenighed om, hvorvidt her er tale om miljøpåvirkning, opdragelse, forskelle i den neurologiske udvikling eller skolekulturelle forventninger og heraf manglende tiltag.

Set inden fra skoleverdenen er forklaringen dog relativ enkel og findes i den mest oversete diagnose i folkeskolen: BND (Basic Needs Disorder) - en forstyrrelse i de basale behov.

Siden midten af 90érne ser vi flere og flere børn og unge, der ikke får tilstrækkelig søvn, lever på et eksistensminimum hvad angår en nærende kost, føler sig ensomme og hvis fritid stort set består i at kigge på en skærm (spille computerspil, play-station mv.) – hvilket især er gældende for drenge. Sammenholdes denne udvikling med det den amerikanske psykolog Maslow skitserede som det sunde eller gode liv gennem det såkaldte behovshierarki (fysiologiske behov, sikkerhed og tryghed, kærlighed og samhørighed, respekt og anerkendelse og endelig selvaktualisering i form af præstationer), ser vi derfor børn (primært drenge), der ikke har overskud til at opfylde de øverste niveauer i hierarkiet: præstations- og selvrealiseringsbehovet lig med de forventninger skolen stiller.

For at lære noget er kravet en længere varende fokuseret opmærksomhed og koncentration, som er forudsætningen for at kunne automatisere færdigheder. Viden og kundskaber tilegnes på baggrund af færdigheder. BND-børn har ikke den grundlæggende energi/vilje/engagement til at fastholde opmærksomheden i længere tid og dermed automatisere de færdigheder, der er grundlaget for tilegnelsen af viden. De kompenserer ved at præstere på diverse skærme i form af play-station, pc-spil m.v. Deres livsbetingelser er præget af mangel på nære positive relationer, uoverskuelighed og en manglende platform, hvorfra der kan skabes sikkerhed og tryghed. De reagerer med at trække sig tilbage og dyrke sig selv gennem umiddelbar behovstilfredsstillelse og får derved en følelse af, at kunne kontrollere en afgrænset del af verden - deres computerspil. Hermed skabes grobund for overforbrug af elendig kost fyldt med sukker, fravær af krævende motion og fortsat uhæmmet forbrug af adspredelser som computerspil og TV. På kort sigt investerer de kun i sig selv og konsekvenserne på længere sigt er afhængighed (såvel fysisk som psykisk) og hermed en ændret social adfærd, der signalerer en afmagt i forhold til det fælles. De kvitterer for denne kulturelle udvikling med dårlige skoleresultater, en udvikling der desværre ikke ændrer sig i en kultur, hvor Ipad er blevet en integreret del af 2-åriges børns udvikling.

Hvis vi kan overvinde vores berøringsangst, når det gælder disse børns hverdagsliv, er der mulighed for at reducere antallet af BND-børn og derigennem ændre indstillingen til skolepræstationer.

Ib Hedegaard Larsen

Lærer og cand.pæd.psych.