Kan man tale om computerspilsdannelse?

Fascination af computerspil får ofte skyld for at føre til negative hændelser lige fra børns alt for voldsomme leg til terrorhandlinger. Myndigheder har fra tid til anden forbudt salg af voldelige spil ud fra en formodning om, at de påvirker folk i voldelig retning. Spillet Manhunt 2 har således været forbudt i en række europæiske lande som Storbritannien, Irland, Italien og Schweiz. Men pressen leverer samtidig historier om computerspils positive indvirkning på spillerne. Spil skulle således fremme

• hånd/øje koordination• samarbejdsevner• evne til at tage hurtige beslutninger• evne til problemløsning• kreativitet

Endvidere skulle computerspil virke positivt på spillernes motivation og selvtillid samt hæve deres smertetærskel.

Det er svært at vide, hvad man skal tro, når man støder på disse udsagn om computerspils indvirkning på mennesker, udsagn, som tit stammer fra forskere, men også fra andre eksperter, fra spildesignere og spilindustrien. Da udsagnene til tider er modstridende, vil det under alle omstændigheder være værd at notere sig, hvem afsenderen er.

Når vi nu ved, at så at sige alle skoleelever spiller computerspil og dermed er udsat for disse potentielle påvirkninger, er det så skolens opgave at arbejde for, at eleverne bliver kritiske og bevidste mediebrugere, også når det gælder computerspil?

Et undervisningsforløb, som inddrager eleverne i diskussionen af fx afhængighed og voldelig adfærd i forbindelse med computerspil, engagerer erfaringsmæssigt eleverne i en grad, som sjældent ses. Det åbner for udvikling af mundtlig og skriftlig formuleringsevne og diskussionsteknik.

Kan du som lærer se potentialerne i at lade eleverne diskutere spilpåvirkning, så kan du lade diskussionen udfolde sig på denne blog http://elevdiskussion.blogspot.dk/Elevernes kommentarer vil blive modereret.