Kan man lege sig til engelskkundskaber?

Kan vi lege os til engelskkundskaber?

Hvordan skabes der et autentisk læringsmiljø? Ofte oplever vores elever undervisningen som en løsrevet disciplin, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det har jeg som lærer i hvert fald oplevet en del gange.Jeg har tænkt på, om den legende tilgang til faget, som jeg prøver at få implementeret i min tidlig engelskundervisning, er en medvirkende faktor til den begejstring jeg oplever blandt eleverne. Den form for ubevidst-læring jeg tidligere har omtalt. Nu er der nok mange der tænker, at alt ikke kan leges ind, og det er måske også rigtigt, men måske skulle vi generelt have større fokus på metoden, hvis den kan bidrage til, at eleven oplever undervisningen som mere autentisk. Vi skal have mere fokus på at skabe autentiske læringssituationer, hvor eleverne bruger deres engelskkundskaber mere eller mindre bevidst. Og hvordan gør man så det? Rollespil, teater, egen produktion af bøger/foldere om de emner man er i gang med, venskabsklasser og udstillinger kunne være forslag til hvordan vi kan “lege” os til engelsk. Det er jeg overbevist om, at mange allerede gør. Men vi skal gøre det meget mere metodisk. Tænker vi skal arbejde langt mere emneorienteret i engelsk, så undervisningen ikke blot bliver at slå op på side 34 i tekstbogen. Sproget, kulturen og grammatikken skal blive integrerede dele af noget større og ikke blot løsrevne discipliner.

Nadja Rau