Kan kvindelige lærere både være sjove og autoritære?

Sjov og eftergivende eller seriøs og autoritær?

Det er ikke fordi, jeg vil starte en kønskamp hvor mændene sejrer, og kvinderne fejler.

Men på en måde er jeg træt af at blive sat i bås af eleverne. Jeg synes, det kan være svært som kvinde at blive set som den sjove, friske lærer, som eleverne samtidig også har respekt for. Jeg føler, det er enten eller. Enten er jeg sjov og eftergivende eller seriøs og autoritær. Jeg kan ikke være begge dele. Modsat er det min opfattelse, at de mandlige lærere af en eller anden årsag har lettere ved at balancere mellem rollen som ”den sjove” men også den ”autoritære”.

Når vi snakker om den kvindelige lærers styrker, bliver vi ofte betragtet som empatiske og søde.

Og på baggrund af dette bliver den kvindelige lærer ofte placeret i den stereotype boks stemplet som ”den hyggelige mor”, hvor der ikke er plads til også at være ”den sjove lærer”.

Kvinderne vinder altså points for den søde og seriøse mor-rolle, mens mændene vinder på deres humor og friskhed. Men burde jeg ikke også kunne have humor og lave jokes, samtidig med at eleverne synes, jeg er autoritær?

Har kvinderne en længere kamp forude?

Jeg føler, at når jeg prøver at være humoristisk og skabe et trygt forum, så tror eleverne per automatik også, at de kan nedsætte deres ambitioner og opførsel, fordi de tror, at humoren udkonkurrerer min seriøsitet, hvilket ikke er sandt. Denne tilgang oplever jeg ikke på samme måde sker med mine mandlige kolleger, som sagtens kan være sjove, men hvor eleverne samtidig godt ved, at de ikke kan løbe om hjørner med dem.

Det er ikke fordi, jeg mener at kvinder ingen autoritet eller respekt har overhovedet. En kvindelig lærer kan sagtens sætte sig i respekt og være accepteret.

Men skal vi i virkeligheden kæmpe mere end vores mandlige kolleger for at opnå den samme mængde respekt i håbet om både at kunne være den sjove og autoritære lærer?